(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Den Danske Stjerne"

DEN 



STJERNE 



Nr. 7 • Juli 1970 • 119. Årgang 






Det 

inspirerende 

budskab 

af ÆLDSTE MARK E. PETERSEN, medlem af De Tolvs Råd. 



Fra begyndelsen har sand kristendom været en religion, der har været svær 
at tro på og svær at efterleve for de fleste mennesker. 

Da Frelseren gik her på jorden og underviste i sin rene lære, nægtede mange 
at lytte til Ham. Nogle blev fornærmede over det, Han sagde og blev så vrede, 
at de stræbte Ham efter livet, og til sidst korsfæstede de Ham. 
Efter at have været vidner til Hans himmelfart stræbte Hans disciple efter at 
fortsætte Hans arbejde, men de blev også misforstået, betvivlet af de fleste 
og stærkt forfulgte. 

Som Skriften antyder, blev de allevegne talt imod. Det var for det meste, fordi 
deres lærdomme var så svære at tro på. 

Hvis vi vil acceptere Kristus, så må vi acceptere, hvad Han lærte os. Fore- 
givende udretter ikke noget. Han sagde selv, at vi ikke kan tjene to herrer. 
Hvis vi således vil nå ind til Ham, må vi finde ud af, hvad slags kristendom 
Han kom med og vi må være villige til at acceptere det, som det er, ligemeget 
om det går nok så meget imod gamle traditioner, som er blevet værdifulde for 
os. 

De gode nyheder fra De Sidste Dages Hellige er derfor disse: Om det er 
vanskeligt at tro eller ej, Gud lever og Han er vor Fader. Vanskeligt at tro eller 
ej, Jesus Kristus er Hans guddommelige Søn, de kristnes Frelser, jødernes 
Messias og hele menneskehedens forløser. 

Nye profeter er blevet oprejst i vore dage, og apostle gennemrejser atter jor- 
den; endnu en gang høres det gamle råb: „Omvend jer, thi Himmeriget er 
kommet nær." (Matt. 4:17) Evangeliet er nu gengivet i dets renhed. O 



INDHOLDSFORTEGNELSE 

Sådan begynder vi. Af Præsident Joseph Fielding Smith 195 

Kirkens fremtid i Asien. Af Ezra Taft Benson 196 

Missionen i Asien 198 

Hvorfor vi bygger templer? Af Præsident David O. McKay 202 

Komme dit rige. Af Robert W. Doxey 204 

Mer vil have mer. Af Richard L. Evans 205 

Personlig omvendelse. Af Samuel L. Holmes 206 

Sidste Dages Hellige militærpersoners indflydelse i Asien. Af W. Brent Hardy .... 209 

Den Præsiderende Biskop taler til ungdommen om målsætninger 211 

Principper, som styrer tilbedelse. Af David Lawrence McKay 213 

At væve stoffet til hjemmelivet 215 

At frelse sjæle. Af Marion G. Romney 217 

Børnenes sider: Peters sang. Af Lucile C. Reading 49 

En morgen til et mirakel. Af Margery S. Cannon og Lurene G. Wilkinson 50 

Anettes første bøn. Af Margaret Ipson Kitto 55 



Alle nationer, tungemål og folk kan tage del i Evangeliets glæder og velsignel- 
ser. Denne måneds forside viser unge sidste dages hellige fra hele verden, 
klædt i deres nationaldragter. Disse unge er repræsentanter for omkring 
750.000 andre unge sidste dages hellige mellem 12 og 26 år. De unge deltog 
i og blev fotograferet under dansefestivalen ved sidste års GUF-konference i 
juni måned. O 



D~E~NdcmsAe 
STJERNE 

Organ for JESU KRISTI KIRKE 
AF SIDSTE DAGES HELLIGE 

Nr. 7 • Juli 1970 
119. Årgang 



Udgivet af 

Den danske Mission af Jesu 
Kristi Kirke af Sidste Dages 
Hellige 

Dalgas Boulevard 164 
2000 København F. 
Telf. Fasan 9901 
Postgiro 333.38 

Paul L. Pehrson 
missionspræsident, 
ansvarshavende redaktør 

Nyheder: 

Mary Kaiser, redaktør 

Koordinator: Evy J. Pedersen 

Den danske Stjerne udkommer 
den 1. i hver måned. Abonne- 
mentsprisen (inkl. porto) er i 
Danmark kr. 13.- pr. halvår, 
kr. 25.- for et helt år, i udlandet 
$ 3.- pr. halvår, $ 5.- for et 
helt år. I løssalg kr. 2.50 pr. 
nummer. Betaling ved check 
udstedt til Den danske Stjer- 
ne, Priorvej 12, København F. 
eller gennem postgiro 333.38 
til Jesu Kristi Kirke af Sidste 
Dages Hellige. (De nævnte pri- 
ser er inklud. moms.) 

Tryk: 

Paul Giese KG, Offenbach/M., 
Deutschland 

Layout: 

PBO-Layout-Center, Frankfurt 




Sådan 

begynder 

vi 



af PRÆSIDENT JOSEPH FIELDING SMITH. 



Jeg er lykkelig . . ., 

over at kunne benytte denne side hver måned til at 
drøfte de emner, der vedrører det gengivne Evan- 
gelium, med jer. 

Lad os begynde med emnet om vidnesbyrdet, noget 
som alle medlemmer af Kirken skulle have. Giv dit 
vidnesbyrd næring, og få det til at gro hver eneste 
dag i dit liv. Du ved, at der er ingen grund til, at nogen 
sjæl ikke skulle vide, hvor man finder sandheden. 
Hvis han blot vil ydmyge sig selv og søge i den 
sande ydmygheds ånd og tro, ja, gå til Herren lige- 
som profeten Joseph Smith gjorde det for at finde 
sandheden, så vil han finde den. Det er der ingen 
tvivl om. Hvis mænd og kvinder blot vil lytte til Her- 
rens ånds hvisken, og søge sådan som Han vil 
have dem til at søge efter sandheden om og for- 
ståelsen af Jesu Kristi Evangelium — er der ingen 
som helst grund til ikke at finde det — ingen grund, 
det skulle lige være med undtagelse af deres hjer- 
ters hårdhed og deres kærlighed til verden. „Bank 
på, så skal der lukkes op for jer." (Matt. 7:7) 
Det første man må have i orden for at være en 
kvalificeret leder eller lærer i denne Kirke, er 
kundskab om Evangeliets principper og et vidnes- 
byrd om Forløserens mission tilligemed profeten 
Joseph Smiths mission. 

Der er ingen tvivl i mit sind om, at Herren oprejste 
profeten Joseph Smith og gav ham åbenbaringer, be- 
falinger, åbnede himlen for ham, og pålagde ham 



at stå i spidsen for denne strålende uddeling. Jeg er 
fuldstændig overbevist om, at han i sin ungdom, da 
han gik ud for at bede, betragtede og i virkelig- 
heden var i Gud Faderens og Hans Søns Jesu Kristi 
nærværelse; der er ingen tvivl i mit sind — jeg ved, 
at dette er sandt. Jeg ved, at han senere modtog 
besøg af Moroni, fik Det aronske Præstedømme 
under Johannes Døberens hænder, Det melkise- 
dekske Præstedømme under Peters, Jakobs og Jo- 
hannes' hænder, og at Jesu Kristi Kirke af Sidste 
Dages Hellige blev organiseret den 6. april 1830 
efter guddommelig befaling. 

Jeg ved, at den Almægtiges kraft ledsager dette 
folk, at vi bliver befalet at holde Hans bud, at vandre 
i lys og sandhed. Det er min faste overbevisning, 
at ethvert medlem af denne Kirke skulle være i 
stand til at bære vidnesbyrd og erklære ærligt, at 
disse ting er sande, at Mormons Bog er sand, at 
bestemmelsen med dette Sidste Dages arbejde er 
sandt, og at det — i overensstemmelse med åben- 
baringerne — må og skal opfyldes. 
Og hver eneste sjæl på jordens overflade, som har 
et ønske om at vide det, har det privilegium at kunne 
vide det for sig selv, thi enhver sjæl, som vil 
ydmyge sig og med oprigtig ydmyghed og tro, samt 
med en sønderknust ånd, vil stå foran Herren, vil 
modtage den kundskab, lige så sikkert som han 
lever. O 



195 




I den profetiske åbenbaring, der henvises til som „mit 
forord til min befalingers bog, som jeg har givet dem at 
kundgøre for jer, o I jordens indbyggere," fremhæver 
Herren disse ord: „Hør, o, I min Kirkes folk, siger Hans 
røst, som bor i det høje, og hvis øjne hviler på alle men- 
nesker. Ja, sandelig siger jeg: Hør, I folk, som er langt 
borte, og I, som bor på øerne i havet, lyt alle." (L. & P. 

1:6, 1.) ' 

Disse betydningsfulde ord passer til de asiatiske lande: 
„Hør, I folk, som er langt borte, og I, som bor på øerne 
i havet, lyt alle." 

Indenfor de to sidste år har jeg besøgt disse asiatiske 
lande fire gange og to tidligere besøg blev foretaget som 
medlem af regeringen. Mange gange har jeg haft lejlig- 
hed til at huske disse profetiske ord. 
Jeg tænkte på ordene: „I folk, som er langt borte," da 
vi besøgte Thailand, Malaisia, Vietnam, Singapore, Indo- 
nesien, Indien og andre lande, og vort rejsebureau for- 
talte os, at vi kunne vende tilbage til Salt Lake City ved 
at rejse enten mod øst eller vest, „afstanden er næsten 
den samme." Jeg tænkte på det, da jeg overrakte kon- 
gen af Thailand et eksemplar af „Joseph Smith fortæller 
sin egen historie", som netop var kommet ud af trykke- 
maskinen dagen før. Det var den første kirke-publikation 
på thai-sproget. 

og I, som bor på øerne i havet, lyt alle." Hvor ofte 

er jeg ikke blevet erindret om disse ord i de sidste to 



år. I ø-nationen Japan lyttede vi under en ungdomskon- 
ference med over 800 unge til 125 personlige vidnesbyrd 
i et vidnesbyrdmøde, der varede 4 1 / 2 time, det sluttede 
kun for at tillade, at et planlagt offentligt møde kunne be- 
gynde, efterladende 85 unge mennesker, der stadig ven- 
tede på at komme til at aflægge deres vidnesbyrd. 
Vi blev mindet om ordene „øerne i havet" i april sidste 
år ved indvielsen af Singapore-området, hvor vi alle- 
rede har en menighed på ca. 300 og en ny kirkebygning 
på vej. 

Vi tænkte igen på Herrens ord „øerne i havet", da vi 
besøgte Taiwan (Formosa) og deltog i en distriktskonfe- 
rence i Manila på Filippinerne (en nation med ca. 40 
milt. indbyggere fordelt på 7000 øer) med over 2000 til 
stede. Vi blev atter stillet overfor ordene „øerne i havet", 
da vi blev budt velkommen af venlige ledere, da vi skulle 
indvie et område på 14,000 øer i Indonesien. 
Et besøg hos lederne af det frie Kina og hos det 
voksende medlemstal i Hong Kong, Korea og andre ste- 
der viser, at disse venlige, ydmyge og modige folk er ved 
at give agt på kaldet fra Herren og „lytter alle". 
Der har aldrig før været en tid som nu, hvor Kirken har 
haft styrke og midler til at nå så effektivt ud til Asiens 
nationer. Ifølge Herrens tidsplan er døren nu åben, og 
dette er tilsyneladende tiden for arbejdet i Asien. Hvert 
besøg har været udbytterigt og inspirerende. Arbejdet 
er voksende og yderligere udbredelse er i sigte. I hvert 



196 



af landene er den vældige fremgang en inspiration; dette 
er, hvor menneskene udgør en trediedel af jordens be- 
folkning. Når vi imidlertid ser det fra disse mange mil- 
lioners standpunkt, er vi naturligvis først lige ved at be- 
gynde. 

I Japan er Kirken helt godt grundfæstet med to missioner 
og adskillige distrikter, plus flere der er ved at blive or- 
ganiseret. Der er næsten 14 mill. i umiddelbar nærhed 
af Tokio og Yokohama, hvor vi har et godt lederskab og 
en stabil organisation. En ny stav blev organiseret der 
den 15. marts. 

Japan har nu over 12,000 medlemmer i Kirken. Der er 
4,000 i Korea, næsten 6,000 på Filippinerne, ca. 4,000 i 
Hong Kong og flere endnu på Taiwan. En begyndelse er 
gjort i Thaiwan, Singapore og Indonesien. Vi har stærke 
forsamlinger på Okinawa, og en fast kerne af vietname- 
sere er kommet ind i Kirken. Vore soldater i Korea lagde 
grunden til Kirken der, og når freden kommer til Viet- 
nam, vil vi finde vejen beredt for udbredelse af sandhe- 
den blandt dette folk. 

Mormonsoldater lægger overalt i disse nationer grunden 
til effektiv omvendelse, eftersom de vinder sig venner og 
nogle få omvendte til Kirken. På en tur, vi fornylig 
havde til Thailand, besøgte vi seks militærlejre. Vi har tre 
godt arbejdende distrikter med soldater i Vietnam. 
Indonesien med sine 130 mill. mennesker blev den 26. ok- 
tober 1969 åbnet for udbredelse af Evangeliet. En ny 
mission er oprettet med hovedkvarter i Singapore. 
Vi er ved at opbygge virkelige menigheder, og grundlaget 
er blevet lagt for en vældig udbredelse af arbejdet i 
Asien. Dåbshandlingerne havde i 1969 en fremgang på 



over 100 procent i forhold til året før, og tendensen er 
fortsat opadgående. 

Et af vore største behov er bygninger. I hele den filip- 
pinske mission har vi kun en bygning. Byggegrunde er 
erhvervet, og planer er på vej for bygning af adskillige 
kirker i forskellige dele af dette område. Vi skal i vor tid 
se stave og kirkebygninger, omvendte i stort antal, lokalt 
lederskab med kraft og evner, og måske vil selv et tem- 
pel blive opført blandt disse gode mennesker. 
Fremtidsudsigterne er meget opmuntrende. Herren vel- 
signer de nyomvendte, missionærerne og missionspræ- 
sidenterne. Der er en ånd af optimisme overalt blandt 
disse ydmyge mennesker, efterhånden som betydelige 
mænd strækker hånden ud til fællesskabet og samar- 
bejdet. F. eks. har en lille gren i Korea på 50 medlemmer 
5 universitetsprofessorer. 

Må Gud give disse myldrende millioner i de asiatiske 
lande rige velsignelser, disse „folk, som er langt borte, 
og I, som bor på øerne i havet", efterhånden som de 
„lytter alle" til frelsesbudskabet fra de ydmyge Guds 
tjenere, lokale medlemmer og missionærer, alle. 
Thi Herren har gennem Profeten Joseph Smith erklæret: 
„Og en advarselsrøst skal gå ud til alle mennesker gen- 
nem mine disciples mund, som jeg har udvalgt i disse 
sidste dage. De skal gå ud, og ingen skal kunne hindre 
dem; Thi, jeg, Herren, har befalet dem at gå." (L. & P. 
1 :4— 5.) 

Til dette bærer jeg mit ydmyge vidnesbyrd i dyb taknem- 
melighed for Herrens velsignelser over vort arbejde i 
Asien og over hele verden. O 



Unge japanske ældster taler til menigheden ved et nadvermøde. 



En nyomvendt bliver ordineret til et embede i Præstedømmet. 





197 



hissiosteht i asijem 



Den japanske mission 

af præsident WALTHER R. BILLS 



Geografisk dækker vor mission den nordlige halvdel af 
hovedøen Honshu, som inkluderer Tokio, verdens største 
by med 1 2 mill. mennesker og den nordlige ø Hokkaido, 
hvor der bor en næsten uddød race, som var Japans op- 
rindelige beboere — de lyshudede Ainu, nogle af dem 
har lyst hår og blå øjne. 

Vi har 6697 medlemmer og 17 organiserede grene med 
17 områder med missionærer. 8 nye Kirker er bygget, 
fire i Tokio og en i hver af byerne Yokohama, Takasaki, 
Sapporo, Asahigawa, og vi ejer seks andre bygninger, 
som er blevet ombygget til kirkebrug. 
I vore gamle lejede bygninger sidder medlemmerne på 
stråmåtter eller små flade puder. I de nordlige egne 
er der temmelig koldt om vinteren, og medlemmerne må 
krybe sammen om små petroleumsovne. I Hokkaido, 
hvor der er fire grene og tre områder med missionærer, 
fyger sneen ofte i bunker helt op til tagrygningen af 
bygningen. 

Overalt i vor mission må medlemmerne sædvanligvis 
rejse fra en 1 / 2 til 3 timer hver vej ved hjælp af under- 
grundsbaner, busser eller tog for at deltage i kirkearbej- 
det. Møderne er sådan sammenlagt, at vi kan holde det 



ene møde i forlængelse af det andet, og det tager sæd- 
vanligvis hele dagen. Dåbsmøder bliver ofte holdt tidlig 
søndag morgen, enten i havet, udendørs, eller i hjem- 
megjorte døbefonter. Medlemmerne er folk fra alle sam- 
fundslag: direktører, laboranter, læger, tandlæger, for- 
retningsfolk og arbejdere. 

I øjeblikket har vi 181 missionærer, 159 ældster og 22 
kvindelige missionærer, inkluderet 20 japanere. Vi døbte 
281 personer i 1968 og 710 i 1969. I 1970 har vi sat vort 
mål til 2500 døbte. 

Kirken er ved at blive bedre kendt overalt i den østlige 
halvdel af vor mission, først og fremmest gennem vort 
omfattende Mormons Bog-program. I de første 6 måne- 
der af 1969 solgte vi 6326 bøger, og i de sidste 6 måne- 
der 48,147 bøger. Vort håb for 1970 er at kunne afsætte 
mellem 200, 000 og 300,000 eksemplarer. Vi venter at 
have 6 informationscentre, hvor vi vil vise den japanske 
version af: „Menneskets søgen efter lykke". I oktober 
1970 regner vi med at chartre 2 flyvemaskiner direkte fra 
Tokio til Salt Lake City til generalkonferencen. Vi ser 
frem til et stort år, især nu hvor vi forbereder os til ver- 
densudstillingen Expo 70. 



Missionen i Japan-Okinawa 



af præsident EDWARD Y. OKAZAKI 



Vor mission betjener omkring halvdelen af Japans om- 
råde og indbyggertal, eller det halve af øen Honshu og 
hele Shikoku, Kyushu og Okinawa. Der bor næsten 50 
mill. japanere i vort område (Japans totale indbyggertal 
er 100 mill). 

Der synes at være tegn i japanske sædvaner og deres 
nationale religion på, at Evangeliets sandheder engang 
var plantet i Japan: 1. Shinto* har de en ceremoni, hvori 
de gør dåb for deres døde. 2. Når en dør, mister han 
sit jordiske navn, og præsten giver ham et himmelsk 
navn. 3. De tror, at de må gøre arbejde for deres for- 
fædre. 4. Japanerne tror på den patriarkalske orden. 5. 
De tror på pagterne, at offer frembringer velsignelser 
fra himlen. 6. Den historie, der fortælles om Japans 



skabelse, falder sammen med historien om skabelsen af 
jorden. 

I vor mission har vi 5,281 medlemmer med 32 grene, 6 
missionærdistrikter og to militære distrikter. 4 kirkebyg- 
ninger er blevet bygget til os; alle andre steder lejer vi 
bygningerne. Vi har i øjeblikket 191 missionærer og 18 
deltidsmissionærer. I 1969 døbte vi 613 til Kirken. 
Vi bliver i dag godt modtaget overalt i Japan og vore ud- 
sigter for 1970 er gode, især på grund af Expo 70, den 
første verdensudstilling, der har været afholdt i Asien, og 
stedet hvor den holdes, Osaka, befinder sig i vor 
mission. 

Placeringen af Kirkens pavillon er enestående. En af 
Expo's funktionærer bemærkede: „Hvordan har I båret 



198 



jer ad med at få et sådant udvalgt sted? I må have haft 
nogle fortræffelige forbindelser." 
Det havde vi! Herren hjalp os! 

Pavillonen er placeret skråt overfor vejen fra den ja- 
panske pavillon; det er nærved den største kunstige sø, 
hvor publikum kan hvile og køle sig af; og det er ikke så 
langt fra den største og bedste scene, der hvor de største 
og bedste underholdningsprogrammer vil blive vist gratis. 
Vi forbereder at skulle tage imod mellem 5 og 8 millioner 
tilskuere i de 6 måneder. Det Første Præsidentskab har 
godkendt, at filmen „Menneskets søgen efter lykke" bli- 
ver omspillet med japanske skuespillere i japansk miljø. 
Imens er vi travlt optaget med at prøve at omredigere 
missionærlektieplanen, således at den vil være mere 
kulturelt indbydende for japanerne. Vi er tilfredse med 
resultatet af det nye sprogtræningsprogram, som er dan- 



net for at hjælpe missionærerne med at lære at samtale 
på 6 måneder. 

I løbet af året vil de Hellige chartre en flyvemaskine for 
at flyve til Hawaiitemplet og der udføre endowments, be- 
seglinger og patriarkalske velsignelser. 
Antallet af vore dåb forventes i nær fremtid at hæve sig 
fra et gennemsnit på 19 pr. måned til 200 pr. måned. 
Jeg føler mig ligesom den, der fryder sig over at blive 
fanget af en stor bølge med sit surfriding-bræt. Når 
Expo åbner, vil vor pavillon være den bølgetop, der vil 
løfte os op til en halsbrækkende fart. Vi vil padle hårdt 
nok, så vi kan være sikre på, at vi fanger bølgetoppen 
på denne store bølge i rette øjeblik. Vi ønsker, at vi kan 
sejle afsted, og vi kan smage det salte sprøjt i vore 
munde. 



Kirkebygning fuldført på Filippinerne. 




En ældste forklarer om en udstilling til en gruppe 
unge filippinere. 




Missionen på Filippinerne 



af præsident PAUL S. ROSE 



Den eneste nation i den filippinske mission består af de 
7,000 øer, der udgør republikken Filippinerne. Vi har 
grene og missionærer spredt fra Laoag på den store 
nordlige ø Luzon til General Santos by på det sydlige 
Mindanao. Missionærerne kommer i forbindelse med alle 
slags dialekter, næsten 37 hoveddialekter og over 60 
mindre. Men hvis noget sprog kan siges at være univer- 
selt, må det være det engelske. Derfor, den gyldne mel- 
lemvej for missionærerne er engelsk. 
Vi har omtrent 5199 medlemmer (1351 døbte i 1969) delt 
op i 20 grene og 19 grupper. Vore 179 missionærer ar- 
bejder i 35 byer. Vi har en kirkebygning på Filippinerne, 
plus to mere som er under opførelse. 
Folket på Filippinerne er sandsynligvis det mest hjælp- 



somme, smiler og vinker når man nærmer sig. Siden 
den anden verdenskrig har filippinerne givet alle amerika- 
nere øgenavnet Joe — dette gælder især missionærerne. 
De små børn er henrykte for missionærerne og gør 
mangt et surt skriftearbejde til en fornøjelse. De små 
følges rundt med missionærerne, sommetider kan man 
tælle op til 50 børn. 

Vore missionærer er enige om, at det nu er lettere at ud- 
dele eksemplarer af Mormons Bog, og at finde men- 
nesker som er interesserede i Evangeliet, end det var for 
et år siden, og vore udsigter for 1970 er gode. 



1 Shinto = den japanske nationalreligion med dyrkelse af lokalguddomme 
og forfædrenes ånder. 



199 



Missionen i Hong Kong - Taiwan 



af præsident W. BRENT HARDY 



Vor mission dækker øen Taiwan og kolonien Hong Kong, 
med omkring 14 mill. mennesker på Taiwan og 4,5 mill. i 
Hong Kong. Kirken har 8673 medlemmer i missionen for- 
delt på 31 grene og 3 distrikter. Vi har 148 missionærer. 
Efter ankomsten bliver missionærerne anvist til enten at 
lære Cantonese, som tales i Hong Kong eller Mandarin, 
som bliver talt på Taiwan. Selvom de begge er kinesiske 
dialekter, er de så vidt forskellige, at missionærerne 
ikke kan blive flyttet frem og tilbage mellem Hong Kong 
og Taiwan. 

I øjeblikket har vi 3 almindelige kirkebygninger, 4 fælles 
kontorbygninger, hvor vi ejer en etage, der er blevet om- 
dannet til en kirke (derfor tager vi til kirke med elevator), 
en ombygget villa, og en lille et-værelses Kirke. Vi lejer 
også 15 grensbygninger. Evangeliet er blevet godt mod- 
taget af folk i begge missionsområder, og vi forventer, 
at antallet af dåb i 1970 vil blive det dobbelte af 1969's. 
Kirkens vækst er god her. 



Taiwan, der før hed Formosa, har et indbyggertal på 14 
mill. af hvilke 4500 er medlemmer af Kirken. Den øko- 
nomiske vækst er imponerende — siden 1964 er den 
årlige nationalindkomst fordoblet. Arbejdsløshed er 
næsten ukendt og moderne fabrikker præger egnen. 78 
missionærer arbejder på Taiwan. Kirkeorganisationen 
på Taiwan er usædvanlig, for skønt den er en del af mis- 
sionen, ligner den en stav. Vi har et præsidentskab og et 
distriktråd til at ordne Kirkens affærer der, at forberede 
lederskabet til den dag, det vil blive den første kinesiske 
stav. 

Hong Kong på Kinas sydøstkyst grænser op til den 
kommunistbesatte Kantonprovins. Dets areal er på ca. 
650 km 2 . Kirken gør fremgang med stærk fart her. 
Vort grundlæggende formål gennem de kommende år 
vil være at styrke det lokale lederskab i Kirken. Vi tror, 
at de Hellige er ved at udvikle sig til at blive en kilde til 
fremgang for andre områder i Asien. 



En missionær viser en pjece til en undersøger. 



Søster Huang, som er distriktsmissionær, venter ved Kao Hsiung 
jernbanestation på sin ny kammerat. 





200 



Mf s*ion i s> <los < asien 

af præsident G. CARLOS SMITH, jr. 



Vor mission kom til verden den 1. november 1969 med 
hovedkvarter i Singapore. „The Southern Far East Mis- 
sion" blev til Hong Kong — Taiwan og den sydøstasiati- 
ske mission. Vi omfatter halvøen med Indokina-Vietnam, 
Thailand, Laos, Cambodia, ø-republikken Singapore, In- 
donesien, Malajsia, Burma, Nepal, Indien, Ceylon og Pa- 
kistan. Der lever næsten 975 millioner mennesker i disse 
lande. På nuværende tidspunkt har missionærarbejdet 
fremgang i Syd-Vietnam, Thailand, Singapore og Indone- 
sien. (Den 5. januar 1970 begyndte 6 missionærer at ar- 
bejde i Djakarta, hvor vi har flere indonesiske medlem- 
mer og omtrent 20 kaukasiske.) 

For to år siden blev 6 ældster sendt til Singapore for at 
påbegynde arbejdet der. Der er nu 46 ældster i Singa- 
pore og medlemsantallet i grenen er 183. 
I Bangkok, Thailand, har vi en engelsktalende gren med 
225 medlemmer og en thaigruppe på 35. I Korat, Thai- 



land, har vi en anden thaigruppe på omkring 30 medlem- 
mer. I Thailand gør ældster missionærarbejde i 4 byer. 
I Vietnam har vi 3 distrikter hvor militærpersoner præsi- 
derer, vi har grupper med 90 medlemmer, hovedsagelig 
bestående af vietnamesere og nogle fastboende U.S. 
militærpersoner. 

Missionærarbejde udføres først og fremmest på en- 
gelsk i Singapore og i Vietnam og på thaisproget i Thai- 
land; i Indonesien bliver det meste af missionærarbejdet 
gjort på indonesisk. 

Endnu har vi dog ikke nogen kirkebygninger, men vi har 
erhvervet grund i Bangkok, hvilken vi håber vil være 
bebygget inden et år. 

De asiatiske folk er vidunderlige og opofrende. Dette er 
kendetegnet for hver af nationerne i vor mission, og Her- 
ren har velsignet os ved at give os nogle vidunderlige 
venner. 



Missionen i Korea 



af præsident ROBERT H. SLOVER 



I øjeblikket dækker vor mission republikken Syd-Korea, 
et land med 31 mill. indbyggere, og hvor vi har omkring 
4,000 medlemmer fortrinsvis S.D.H. soldater og ameri- 
kansk regeringspersonel. Delt i 4 distrikter indeholder 
missionen 16 grene med omkring 100 missionærer. Vi har 
tre kirkebygninger — to i Seoul og en i Pusan — de er 
til stor hjælp og tjener som kendemærker for undersø- 
gere og andre. Sidste år var vort totale antal dåb 450. 
Kirkens ansigt udadtil er vældig godt, selvom Kirken kun 
har været her i 12 år. Missionen blev grundlagt for 7 år 
siden. Alligevel er vort navn kendt over hele Korea gen- 
nem virkelig god presseomtale, store udstillinger om Kir- 
ken i de store byer, og Tabernakelkorets ugentlige ra- 
dioudsendelse, der transmitteres af Seoul radio. Syd- 



Korea er et af de mest pro-amerikanske lande i verden 
og amerikanerne og alt, hvad der er amerikansk, er me- 
get værdsat. Dette kan sommetider godt indebære en 
tilskyndelse til at ville efterligne de amerikanske reli- 
gioner. Korea har den højeste procentdel kristne af alle 
lande i Asien. Folket er imidlertid meget nationalsindede, 
og økonomien går opad med stormskridt. 
Vor Kirkes udfordring ligger i dette, at bygge et stærkt 
fundament gennem Præstedømmet. Vi har allerede 
mange bemærkelsesværdigt stærke og kyndige med- 
lemmer i Kirken her. Vor fremtid tegner vældigt godt i 
Korea; i virkeligheden ser vi frem til en stav, og selv ta- 
len om et tempel er med i vore forhåbninger. O 



201 




Hvorfor vi bygger templer? 



af præsident DAVID O. McKAY. 



Et af de almindeligste spørgsmål der bliver stillet af 
journalister i næsten alle dele af verden er: „Hvorfor 
bygger I templer?" Det næste spørgsmål de stiller er: 
„Hvilken forskel er der mellem jeres templer og jeres 
kirkebygninger?" 

De er meget interesseret i svaret på det første 
spørgsmål. Kirkens medlemmer kender svaret, et tempel 
er bygget for at udføre hellige ordinanser, ikke hemme- 
lige, men hellige. 

En af disse er at besegle ægteskabet mellem mand og 
hustru, og besegle deres børn til dem i dette ægteskab 
— og dermed give børnene ret til at blive født i pagten. 
Dette interesserer næsten enhver intelligent journalist 
eller undersøger, særlig når han eller hun erkender den 
sandhed, at kærlighed, den menneskelige sjæls mest 
guddommelige egenskaber, er lige så evig som selve 
ånden. Når et menneske dør, vil denne kærlighed fort- 
sat eksistere og fortsætte, og hvis nogen undersøger 
tror på sjælens udødelighed og fortsættelse af person- 
lighedens eksistens efter døden, må han også ind- 
rømme, at kærligheden også vil fortsætte. 
Logisk følger et andet spørgsmål: „Hvem skal vi elske i 
den næste verden?" En amerikansk kvinde, der sammen 
med sin mand blev stillet dette spørgsmål, svarede: „Vi 
skal elske alle." „Ja", svarede jeg, „Vi skal elske alle her, 



det er Frelserens befaling — at elske vor næste som os 
selv." (Matt. 19:19.) 

Men vi har også fået at vide, at jordiske forhold 
genspejler de himmelske forhold; og jeg forestiller mig i 
åndeverden, når vore tanker om forudtilværelsen er 
afløst af viden og forbundet med de erfaringer, vi har haft 
i denne verden, at vi der vil finde vore kære, genkende 
dem og elske dem, som vi har gjort det her. 
Jeg elsker min hustru mere end jeg kan elske andre men- 
nesker, jeg elsker mine børn, jeg elsker dem, jeg har 
været nært knyttet til, mere end jeg kan elske dem, som 
jeg ikke har kendt. Jeg kan føle sympati for, og jeg kan 
have et ønske om at hjælpe hele menneskeheden, men 
jeg elsker hende, ved hvis side jeg har siddet og våget 
under sygdom, over en af vore kære, der døde. Disse 
oplevelser binder hjerte til hjerte, og det er vidunderligt 
at tænke på, at erindre og at værne om, at døden ikke 
kan skille de hjerter, der er bundet sammen. 
Almindeligt ægteskab blandt mennesker er tidsbestemt, 
når det varer længst, til døden skiller ægteparret. For 
kun i Herrens Hus, hvor de handlinger, der bliver udført 
af dem, der fuldkomment og retmæssigt er kaldet til at 
repræsentere Guddommen, at repræsentere vor Herre 
og Frelser, Jesus Kristus, kan foreningen mellem mand 
og hustru og mellem forældre og børn blive beseglet for 



202 






tid og evighed. Det er et af de formå!, hvortil vi bygger 
templer. 

Et andet særligt formål bliver ikke så let forstået. 
Nogle af undersøgerne kalder det fantastisk, indtil de får 
et glimt af Guds retfærdighed — indtil vi spørger dem: 
„Tror I, at en retfærdig Gud vil forlange, at jeg skal følge 
bestemte principper og ordinanser, der gælder for mig, 
for at komme ind i Guds rige, og at Han vil tillade jer at 
komme ind i Guds rige uden at adlyde disse ting? Alt 
hvad vi behøver at gøre er at stille verden dette 
spørgsmål. Den, der anerkender Jesus Kristus, vor 
Herre, som frelsens ophav — de, der anerkender Hans 
erklæring angående nødvendigheden af lydighed til 
bestemte principper — er bundet til at indrømme, at alle 
må rette sig efter visse bestemte, fundamentale princip- 
per, ellers ville det ikke være nødvendigt for nogen at 
rette sig efter denne. Det er klart. 

I den hellige Skrift har vi tilstrækkelige beviser for, at 
Frelseren henviste til en evig plan. F. eks. da Nikodemus, 
medlem af Sandedrinen, (en mand der åbenbart havde 
lyttet til Frelserens udsagn og måske fulgte Ham) op- 
søgte Ham opfyldt af et ønske om at vide, hvad denne 
mand var i besiddelse af, som Saddukæerne og Fari- 
sæerne ikke ejede, fremførte sit vidneudsagn for 
Ham, idet han sagde: „Rabbi! Vi ved, at du er en lærer, 
som er kommet fra Gud; thi ingen kan gøre de tegn, som 
du gør, uden at Gud er med ham." (Johs. 3:2.) Der fulgte 
en samtale, som sandsynligvis indeholdt lignende spørgs- 
mål, som dem jeg har nævnt. Uden tvivl spurgte Nikode- 
mus: „Hvad skal jeg gøre?" Og en af de mest bemær- 
kelsesværdige erklæringer, vi har i Skriften, blev som 
svar på hans spørgsmål: „Ingen kan se Guds rige, hvis 
han ikke bliver født på ny". (Johs. Evang. 3:3.) 
En åndelig fødsel er nødvendig, før nogen menneskelig 
skabning kan forstå den åndelige styrke, Kristus var i 
besiddelse af og levede ved. Nikodemus kunne ikke 
forstå det. Han satte tanken på en fysisk fødsel i for- 
bindelse med det svar, Kristus gav ham, og blev straks 
stillet overfor det umulige i, at en voksen igen kunne 
fødes på naturlig .måde. Og da kom der fra Frelseren 
et ligefremt betydningsfuldt svar: „Ingen kan komme ind 
i Guds rige, hvis han ikke bliver født af vand og ånd." 
(Johs. 3:5.) 



Hvordan forholder det sig med dine tidligere forfædre, 
som aldrig har hørt om Jesus Kristus? Hvordan forholder 
det sig med de millioner, som døde uden at have kendt 
Hans navn? De er vor himmelske Faders børn, ligeså 
godt som du og jeg. Er det en handlemåde af en elsket 
fader, at fordømme dem for evigt til ikke at kunne komme 
ind i Guds rige, fordi de ikke havde nogen anledning til 
at høre om Jesus Kristus? „Vi tror hele menneskeheden 
kan blive frelst ved at adlyde Evangeliets love og forord- 
ninger" (tredie trosartikel). Og vi tror, at de, der er døde 
uden at have hørt det her i livet, vil få en mulighed for 
at høre det i det næste liv. Det får vi at vide fra Det nye 
Testamente. Hvor gik Jesu ånd hen, medens Hans le- 
geme lå i graven? Apostlen Peter fortæller os, at Han 
gik hen for at prædike for ånderne, der var i forvaring, 
dem der var ulydige i Noah dage, da arken blev bygget. 
(2. Peters brev 2:19.) Dem der døde for tusinder af år 
siden lever stadig, og Evangeliet bliver givet til dem, som 
det vil blive givet til alle vor himmelske Faders børn. Det 
er et andet formål med templerne. Du bør have lejlighed 
til at samle navnene på din slægt og gennem sted- 
fortrædere udføre dåb for dem, så de kan blive 
medlemmer af Guds rige i den anden verden, ligesom vi 
er medlemmer her. 

Men de, der går ind i templet, skal have en tempelanbe- 
faling, at de er sande kristne, at de er trofaste medlem- 
mer af Kristi Kirke, at de er retskafne overfor deres 
næste; at de lever i overensstemmelse med Jesu Kristi 
Evangeliums idealer. 

Må Gud hjælpe os med at påskønne det gengivne Jesu 
Kristi Evangelium, der er altomfattende. Livets filosofi 
findes i det, og i vore templer vil vi blive budt på vel- 
signelser, der gennem adlydelse (og det er mit vid- 
nesbyrd, for jeg ved det) vil føre mennesket bort fra det 
mest selviske, misundelige, hadefulde, fjendtlige, dyriske 
stade — til det højeste åndelige stade og til Guds rige. 
Jeg beder af hele mit hjerte, at alle Kirkens medlemmer 
og deres børn og børnebørn må virkeliggøre de store 
sandheder, der bliver tilbudt i Herrens Hus og have 
styrke nok til at efterleve principperne i Jesu Kristi Evan- 
gelium, som er evige og kan bruges i hvert menneskes 
liv, til at udvikle åndelig styrke, der vil bringe fred på 
jorden og god vilje blandt mennesker. (Se Lukas 2:14.) 



203 



Komme dit rige 



af ROBERT W. DOXEY 



I oktober 1831 modtog Profeten Joseph Smith en åben- 
baring, som, hvis den bliver fulgt af de hellige, vil bringe 
timelig frelse i dette liv og åndelig frelse herefter. Der 
er lagt vægt på dette i skriftstedet: „Bered Herrens vej, 
. . . bered jer for Brudgommen." (Lære og Pagter 65:3. ) ] 
Hvorledes er dette mål, om at være beredt til Kristi an- 
det komme, blevet virkeliggjort? Daniel drømte i sin tid 
om verdensrigerne og om Guds Riges genoprettelse 
„uden hænder", i de sidste dage; i 1831 sagde Herren, 
at Guds Rige var på jorden. (65:2.) Dette Rige er Jesu 
Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, den eneste sande og 
levende Kirke på hele jordens overflade, som har al 
magten til at frelse menneskeheden. (Se 1:30.) 
Mennesket, fortæller åbenbaringen os, skal „høre", 
„bede", „gøre Hans underfulde gerninger kendt", samt 
„berede sig". (65:1, 4, 5.) Her er nøglen: Giv agt, bed, 
bliv impliceret i arbejdet for frelsen og vær beredt til den 
strålende dag, da Guds Himmelske Rige vil blive forenet 
med Hans jordiske Rige ved Kristi andet komme. Sagt 
med andre ord, det er menneskets pligt at slutte sig til 
den sande kirke, at han kan modtage frelse, og påkalde 
Herren, så Hans rige må have fremgang. (23:7, 65: 
4—5.) 

Udtrykkene „Guds Rige" og „Himmelens Rige" bruges 
nogle gange som synonymer, men Herren bruger dem 
også i særlige betydninger. Guds Rige er „den del af 
Himmelens Rige som tidligere blev oprettet som Jesu 
Kristi Kirke på jorden." Hvorimod Himmelens Rige er 
det Rige bag sløret, som vil smelte sammen med Kirken 

på jorden Det bogstavelige Guds Rige er det, der 

erstatter og beskytter alle nationer og racer." 2 
Som ældste Talmage engang sagde: „Guds Rige, som 
allerede er på jorden, stræber ikke efter en verdslig 
magt mellem nationerne. Det prøver ikke at overgå no- 
gen som helst eksisterende regering, det prøver ikke at 

204 



føre kontrol med nogen styreform på jorden, med und- 
tagelse af, at det prøver at få mennesket til at leve i 
henhold til principperne af den sande, styrende regering, 
før Himmelens Rige skal komme og blive oprettet på jor- 
den med en konge som overhoved. Men når Han kom- 
mer, skal Han styre og regere, thi det er Hans ret." 3 
Er du beredt? 

„Derfor, må Guds Rige have fremgang . . ." så Kristi 
regering i Tusindårsriget kan begynde. Det vigtige 
spørgsmål er, om vi som har kundskab om, hvad der 
skal ske før den tid kommer, vil medvirke til at fremme 
Herrens værk. Han har sagt, at Han vil have et folk, som 
vil tjene Ham i retfærdighed, derfor er det vigtigt for 
hvert enkelt medlem at være blandt de, som er beredte. 
(100:15 — 17.) Men hvad kan vi gøre for at berede os til 
disse velsignede tilstande? Fire ting er nødvendige, vi må: 

1. Høre og give agt for Herrens bud, for Hans stemme fra 
det høje har lydt, og han har bemyndiget mennesker til 
at handle for Ham. (Se 1:17, 18; 65:1.) 

Dette indbefatter at holde de pagter, vi indgik, da vi blev 
døbt, og de som vi indgår i de hellige templer. 

2. Bed i ydmyghed om styrke til at modstå sandhedens 
fjende og for at forøge troen. (Se 1:19 — 23.) Kirkens 
ydmyge og bedende medlemmer, som har et vidnesbyrd 
om Jesus Kristus, vil se frem til den tid, hvor Han kom- 
mer i al sin herlighed. (Se 45:39.) 

3. Arbejd for at opbygge Zion. Som hjælp til at blive 
„født påny" ved den Helligånd, for at hans liv kan blive 
et liv i tjeneste for andre, må hver enkelt forpligte sig 
til at være aktivt medlem, som kan hjælpe til med at 
opbygge Zion. (Se 6:6, 7; 38:40 samt Alma 5:14 — 31.) 

4. Vær forberedt på alle muligheder (65:5). Nu til dags 
da menneskenes hjerter er svage, og tegnene på Her- 
rens komme er tydelige, er følgende råd fra Præsident 
Joseph F. Smith rammende: 



„Må Guds rige derfor 
have fremgang, så at 
Himmeriges rige 
må komme." (L. & P. 65:6) 



Mer vil have mer 



RICHARD L. EVANS 



„. . . Vi skulle leve så nær ved Herren, være så 
ydmyge, så lydige og pligtopfyldende under den Hel- 
ligånds indflydelse, at vi vil være i stand til at kende 
Faderens vilje og hensigt med hver enkelt af os — som 
individualister og som arbejdere i Hans kirke. Og når 
vi lever vort liv, så vi kan høre og forstå Guds Ånds 
stille, hviskende stemme, lad os da gøre, hvad Ånden 
tilskynder os til, uden angst for følgerne. Det gør ingen 
forskel, om vi møder smålighed eller kritiske fjender af 
Guds Rige eller ej. Er det i overensstemmelse med ån- 
den i det store Sidste Dages arbejde, som vi er enga- 
geret i? Sigter vi efter, at Kirken skal have fremgang og 
blive stærkere på jorden? Hvis det går i den retning, 
lad os da gøre det, lige meget hvad andre mennesker si- 
ger eller tænker." 



1 Senere henvisninger i denne artikel henviser blot til Lære og Pagter. 

2 James E. Talmage, Trosartiklerne. Udg. 1953. Side 351. 

3 Roy W. Doxey, The Latter-day Prophets og Lære og Pagter, vol. 2. 
Deseret Book Compan, Salt Lake City, Utah 1964, side 369. 



Der er en frase, som leder tanken hen på emnet: 
„Mer vil have mer". 1 Hvem har nogensinde hørt om 
nogen, som var lykkelig, men som ikke kunne blive 
stillet tilfreds? — som altid skulle have mere og 
mere — flere fornøjelser, mere eftergivenhed, 
mere magt og besidde mere? Nogle har overdreven 
lyst til at tilfredsstille begær, som forbliver umæt- 
tet. Nogle kræver mere, og når de har fået deres 
krav opfyldt, stiller de flere krav. Der er samfund, 
som ønsker mere og mere — større format — og 
så på vejen komplicerer de deres problemer. 
Den sammenlignende og konkurrerende ånd kom- 
mer ofte frem og insisterer på at kurven, den gra- 
fiske fremstilling, altid skal være opadgående — 
som, hvis det er for et godt formål, er godt, men 
som hvis aldrig stillet tilfreds, selv efter at formå- 
let er opfyldt, blot er et krav om endnu mere. Selv 
efter der er mere komfort og større behageligheder 
end nogen konge nogensinde har haft, er der sta- 
dig krav om mere. Det ender muligvis med, at vur- 
deringen mellem tilfredsstillelse, formål og fred, 
medfører en gavnlig misfornøjelse, fordi vi stadig 
kan lære, bevæge os frem, opnå, fremstille; men 
bare ikke mere uden begrænsning, uden fred eller 
et virkelig formål. „Alle verdens gode ting er ikke 
bedre end deres brug" sagde Daniel Defoe, „og af 
alt det vi måtte få, kan vi kun nyde det, som vi 
kan bruge, ikke mere." Disse menneskelige ønsker 
der på en måde er umættelige, er en del af det, 
der gør fremskridt mulig; men hvis vi drikker uden 
at stille tørsten, hvis vi løber og jager uden at vide 
hvorfor vi løber og jager, fortsætter vi snarere med 
det umættelige krav. I al vor jagen, stræben og 
slid, giver Gud os taknemmelighed, ligevægt og 
dømmekraft. En sund fornuft, en indre fred samt en 
ærlig og sund vurdering af vore hensigter. 

1 Carnegie Quarterly bulletin, Vol. XVII, no. 3. 

„Det talte ord" fra Tempelpladsen, udsendt over KSL og Columbia 
System den 10. august 1969. Copyright 1969. 



205 




Det er ved at være et gammelt trick hos talerne ved nadvermøder at 
bede alle, som er omvendte, om at række hånden op. De, hvis forældre 
ikke var medlemmer af Kirken, følger pligtskyldigst opfordringen, medens 
de, som er „født i Kirken", ser sig selvtilfredse omkring. Så spørger 
taleren: „Hvornår har de, som ikke rakte hånden op, tænkt at ville om- 
vende sig?" 

Der er lige bestemt så megen chockvirkning tilbage efter denne list til 
at fange næsten alles opmærksomhed, og — hvis han skynder sig at 
drage fordel af dette — til at få nogle få stykker til på ny at undersøge 
dette deres eget og alle generationers problem. 



Personlig omvendelse 



af SAMUEL L. HOLMES 



Selv om gengivelsen af Evangeliet fjernede hårde mis- 
forståelser vedrørende den kristne kirke, er det ikke 
nemt at blive helt fri for forestillinger — endogså om 
omvendelse og om den tro, den er baseret på — som 
tilsyneladende er sikre tilflugtssteder for de prøvelser, 
der følger med personlig handling og ansvar. Før i tiden 
troede mange kristne, at det at blive omvendt betød at 
være frelst, endeligt og afgørende, som Guds udvalgte. 
Omvendelse var for dem snarere en status end en pro- 
ces, et resultat i stedet for en vejleder til den rette livs- 
førelse. Man har blandt andet lagt hovedvægten på 
deltagelse i ordner, der orienterer sig om den institution, 
som kan give, nægte, ophæve eller betinge det privile- 
gium at deltage. Udtrykket omvendelse er stadig ikke no- 
gen enkelt, fastsat betydning blandt alle dem, der kalder 
sig kristne. 

Men hvis mennesker kun frelses, eftersom de vinder 
kundskab 1 , og hvis menneskene kun straffes for deres 
egne synder 2 , og hvis endog, de, som har kundskab, 



fortsat må omvende sig 3 , så må omvendelse være en 
vedblivende proces, en stadig udvidende vækst. Hvis 
handlefrihed er et livsfaktum, må omvendelse for en stor 
del bero på personlig årvågenhed og valg efter nøje 
overvejelse. Hvis Evangeliet grunder sig på kærlighed, 
så kræver omvendelse en bevidst anvendelse af ånde- 
lig,, kraft, når det gælder Evangeliets principper. Hvis 
denne udledelse er sund, så bliver intet menneske om- 
vendt mod sin vilje, og muligheden for omvendelse er til 
rådighed for alle, som hører Evangeliet. 
Jeg vil gerne forsøge at give en kort definition af udtryk- 
ket „moden omvendelse": Hermed mener jeg opnåelse 
af personlig kundskab — gennem erfaring og studium — 
af vort slægtskabsforhold til Gud, blandt andet med op- 
dagelse af de åndelige begreber og metoder, der følger 
med det forhold, og ved at bringe disse begreber og 
metoder i anvendelse. Der kan have været en anvist eller 
optrænet vækst i den tro, der ligger forud for denne sø- 
gen, men en dag må mennesket knæle alene og selv 



206 



spørge. Det ophobede fond af religiøs kundskab, inspira- 
tion fra profeti, budene, forjættelserne og de åndelige 
gaver kan vi sætte pris på eller ignorere, men som alt, 
hvad der er lånt fra fortiden, må alt dette på ny 
tilegnes og erfares, for at det kan blive vort personlige 
eje. Den skat kan blive et rent og skært kuriosum, med- 
mindre den gennem personlig overbevisning og forpligt- 
else bliver levendegjort, bliver ansporet, tændt an som 
en brand. Denne overbevisning er et produkt af den Hel- 
ligånds gave, som virker i forhold til vor søgen efter den 
og vor vilje til at lade den hjælpe os. 
Den Helligånd virker uden tvivl på og gennem børn, 
men når sindet og ånden gennemgår opvækstens 
vanskelige, oprørske, tvivlende og prøvende periode, 
må man også lade den periode omfatte en fornyet 
taknemmelighed for den åndelige krafts virkelighed. 
Omvendelsesprocessen kan begynde — eller slutte — 
på ethvert alderstrin. I barndommen er den sædvanlig- 
vis tillært og afhængig. Børn accepterer villigt myndig- 
hed lige så meget, når det gælder åndelige sager, 
som når der er tale om fysiske behov. Omsorg og tryg- 
hed er værd den pris, som underdanighed og lydighed 
er. Belæring er ikke vanskelig på det alderstrin. Den 
har sin værdi i at lære dem værdien af en arv at kende 
og i at oplære dem i metoder. Den indebærer også en 
risiko for fortsat afhængighed og svækkelse af ønsket 
om personlig erfaring. 

Som opvæksten skrider frem med dens konflikter om 
indflydelse på og oprør imod myndighed, er den tryg- 
hed, der tilbydes af forældre som belønning for lydighed, 
ikke så acceptabel. Hellige familiebånd bliver spændt, 
efterhånden som intellektuel og følelsesmæssig 
uafhængighed støder sammen med forældrenes og Kir- 
kens myndighed. Det barnlige lægges bort, således 
som også Paulus var klar over. (1. Kor. 13:11.) Tiden for 
„den modne omvendelse" er kommet som en del af den 
proces, det er at blive voksen. Det er mod dette kritiske 
alderstrin, følgende ord er rettet. 
Den danske filosof, Søren Kierkegård, skrev: 
„Menneskets største lidenskab er tro, og her er der ikke 
nogen generation, der begynder på et andet sted, end 
den forrige generation gjorde; hver eneste generation 
begynder helt forfra igen; den efterfølgende generation 
kommer ikke længere end den foregående — for så vidt 
som denne forblev tro mod sin opgave og ikke lod den i 
stikken." (Kierkegård, Søren Aabye, dansk filosof, 
1813—1855.) 



Philips Brooks siger det ganske enkelt: 
„Der er en første tro og en anden tro. Den første tro er 
nem, barndommens traditionelle tro, modtaget fra andre 
mennesker, troet, fordi den tilhørte tiden og landet. Den 
anden tro er sjælens personlige overbevisning." (Brooks, 
Phillips, amerikansk episkopal biskop, 1835 — 1893.) 
Udfordringen til enhver generation er den at nå til den 
anden tro, d. v. s. at blive omvendt som voksne og stå 
inde for alt, hvad det medfører. Hvis den opgave lades 
uløst, vil den dag komme, da al den efterligning af ynd- 
lingstalemåder og fortrøstning til stedfortrædende erfa- 
ring vil blive kasseret som uden betydning. Pres fra sam- 
fundets og familiens side kan forlænge tilpasnings- 
perioden, men det vil blive en formdannelse uden magt 
til selvopholdelse. Af og til hører man om et menneske, 
der bliver „overvældende oplyst af ånden", men det er 
ikke ret mange af os, der bliver omvendt på den måde. 
Mirakuløse tilkendegivelser i form af direkte åbenbaring 
er tilsyneladende reserveret til dem, som er kaldet til at 
bære store byrder. Og selv da — som man ser det med 
Peter — er omvendelsen en stadig vaklende proces. For 
de fleste af os findes der kun sikkerhed for en rolig, per- 
sonlig, fortsat udvikling af tro, skarpsindig og hemmelig 
som et frø i udvikling. Resultaterne af den metode kan 
man se ved at betragte det faste, velafbalancerede lev- 
ned, der føres af dem, som Herren hele tiden sætter sin 
lid til i sin Kirke, og som yder en vedvarende og pålide- 
lig tjeneste uden at stille sig selv til skue. Det er den 
gruppe, jeg ville kalde for eksperimentatorer , det er dem, 
som har taget imod indbydelse til at bede, søge og banke 
på. Men før vi går nærmere ind på deres metode, er 
der to dermed beslægtede, men forskellige grupper, der 
bør anerkendes. 

Til den ene side er der nogle, som modtager en om- 
vendelse eller et vidnesbyrd om Evangeliets sandhed — 
som man almindeligvis kalder det — som noget begræn- 
set, noget, man ligefrem kan måle. Det indbefatter for- 
ventet reaktion i form af visse ord og handlinger. Den er 
en overbevisning, som — fordi den værdsættes så 
højt — ikke udsættes for stød i form af lejlighedsvis ny 
undersøgelse. Disse mennesker er oprigtige og trofaste, 
men er tilbøjelige til at isolere sig og er snæversynede i 
deres tankegang. Deres læsning og reflektion er be- 
grænset til det, der er nødvendigt, for at de kan bevare 
deres tro på samme standpunkt, som da de første gang 
blev overbevist. Troen kan hos disse mennesker være 
grundet på en enkelt begivenhed, hvorved de opnåede 



207 



en tilfredsstillende forvisning. Nysgerrigheden tvinger 
dem ikke mere til at gå igang med det strenge studium 
af den højere grad af religion eller dens historiske per- 
spektiv. De er gode mennesker, der ikke gør nogen som 
helst fortræd, men de har tilbøjelighed til at være stive, 
strenge, selvbeskyttende og indgroede. Deres største 
problem er, at de ikke kan komme i kontakt med de unge. 
Så er der den anden yderlighed: en gruppe, i hvilken 
ungdommens oprørskhed uheldigvis er blevet boende. 
De er ikke forberedt til det voldsomme omslag fra den 
verdslige lærdom. Ligesom den førnævnte gruppe er de 
tilbøjelige til at være alt for afhængig af autoritet, blot 
på en anden måde. De vil gerne acceptere alt, hvad der 
bliver dem åbenbaret af en dr. phil. (også når han ud- 
taler sig om noget, der ikke vedrører hans videnskabelige 
område), men de indlader sig på meningsudvekslinger, 
når talen falder på virkeligheden af åndelig erfaring — 
uden at sætte den virkelig på prøve. Mange af dem i 
denne gruppe reagerer tilsyneladende mod den før- 
nævnte gruppes restriktioner og stivhed. De kan være 
samvittighedsfulde og etisk indstillet, og de er ofte viden- 
skabeligt interesserede eller effektive forretningsvolk. 
Når det gælder religion, mangler de imidlertid selvdisci- 
plin til at lade sig føre ind under den Helligånds påvirk- 
ning. Da de ikke forstår den påvirkning, frygter de et 
indgreb i deres intellektuelle indstilling — eller de afviser 
dem simpelthen. De har ikke som Immanuel Kant (tysk 
filosof, 1721—1804) forstået, at 

der findes en grænse, hvor intelligensen lider ne- 
derlag og bryder sammen, og den grænse er der, 
hvor spørgsmål vedrørende Gud, frihed og udø- 
delighed opstår. 
Da vi nu har beskrevet disse to yderpunkter, så lad os 
foretage en undersøgelse af dem, som er villige til at 
eksperimentere. Med denne klassifikation mener jeg ikke, 
at de er dilettanter, som leger med forskellige religioner. 
Jeg mener, at de søger religiøs erfaring og oplysning lige 
så systematisk, som de søger ethvert andet mål. De 
regner med udvikling, virkelig udvikling, en åndelig 
kraft, ligesom de ville regne med enhver anden kraft, ved 
at rette sig efter de love og regler, der styrer denne kraft. 
De ved f. eks., at det arbejde med at bede en bøn ikke 
blot består i at fremkalde en overbevisning og en for- 
pligtelse, men det er at holde sig i forbindelse med den 
højeste kilde til åndelig kraft. De anerkender anvendelse 
af myndighed og vejer den op mod behovet for personlig 
undersøgelse og meningsdannelse. De har frivilligt taget 
det vanskelige skridt fra barnlig tro til voksen, moden 
omvendelse og ser med føje hen til den hjælp, der er 
lovet dem fra Herren. De erkender, at troen har en dob- 
belt natur; den er både en tilflugt og en ansporende 
kraft til fuld medvirken i samfundet. Den hellige side af 
troen illustreres af den 23. Salme. Herren er en tilflugt i 
trængselstider, som en af de gamle profeter udtrykte sig. 
Den anden side af troen kommer frem i den udfordring, 
Frelseren gav om at gå ud og belære alle folkeslag 
(Matt. 27:19). 

Den erfaringsmæssige metode — den at lære at tro gen- 
nem erfaring — blev anvist af Frelseren, da Han forma- 



nede menneskene til at bede, søge og banke på. (Se 
Matt. 7:7 — 11.) Ligeledes, da jøderne undrede sig over 
Hans visdom, og Han svarede, at Hans lære ikke var 
Hans egen, men Hans, som havde sendt Ham, tilføjede 
Han: „Hvis nogen vil gøre hans vilje, skal han erfare, om 
læren er fra Gud, eller jeg taler af mit eget." (Se Joh. 
7:14 — 17.) I en åbenbaring fra vor tid er løfterne endnu 
mere specificerede med hensyn til de resultater, der kan 
opnås ved at man lader sig belære gennem religiøse 
aktiviteter. 

„Sandelig, så siger Herren: Det skal ske, at hver sjæl, 
der aflægger sine synder, kommer til mig, påkalder mit 
navn og adlyder min røst samt holder mine befalinger, 
skal se mit ansigt og vide, at jeg er. 
Thi dersom I holder mine bud, skal I modtage af hans 
fylde og forherliges i mig, som jeg er forherliget i Fade- 
ren; derfor siger jeg til jer, at I skal modtage nåde for 
nåde." (Lære og Pagter 93:1, 20.) 

Alle disse løfter er betingede af handling, og handlin- 
gerne er i sig selv en lærdomstilegnelsesproces. 
Opfordringen til som voksen at lade sig omvende ved 
frivilligt at vælge indbefatter ikke en afvisning eller for- 
nægtelse af fortidens ophobede tro eller lærdom, men 
en personlig beherskelse af den, til man bliver så fortro- 
lig med den, så den åndelige kraft, der er udviklet gen- 
nem personlig erfaring, kan blive behersket og anvendt 
efter retfærdighedens principper. Denne beherskelse er 
en livslang beskæftigelse. På ét stadium i livet af tro 
er kun en forberedelse og indledning til tro i et andet 
stadium. At blive ved med at være lærvillig kan være 
den sværeste opgave. Vi skal altid huske, at det at være 
en troende ikke betyder, at man skal holde op med at 
lære noget eller holde op med at eksperimentere. 
Omvendelsens fortsættelsesnatur kan forstås af den 
indtrængende bøn fra faderen til den besatte søn, som 
apostlene ikke kunne helbrede. Da drengen var blevet 
ført til Frelseren, sagde denne: 

„Hvis du formår! alt er muligt for den, der tror." Straks 
råbte drengens fader og sagde: „Jeg tror, hjælp min 
vantro!" (Mark. 9:23—25.) 
Således er det med de fleste af os. 
Omvendelsen er ikke fiks og færdig. Vi er nu i besid- 
delse af en vis grad af tro, men fremtiden vil kræve en 
udvidet tro. Det, som vi endnu ikke har gjort, er at skabe 
vort eget område for vantro, hvortil vi behøver hjælp. 
Troen fører os ind i disse områder med evne til at op- 
fatte og erkende meninger og hensigter og til at glæde 
os til de ting, der endnu ikke kan blive os vist. Gradvis 
kan vi begynde at forstå virkeligheden af vort slægt- 
skabsforhold til Gud, og — uden at vi lige med det 
samme er klar over det — omvendelsen finder sted 
efterhånden. 



1 Lære & Pagter 130:19. 

2 2. Trosartikel. 

3 Lære og Pagter 29:49. 



O 



208 




ÆJfftfÆNS 
SPJILT 




Peters Sang 



af LUCILE C. READING 
lustered af Sherry Thompson 



Peter kikkede sig omkring i det frem- 
mede hospitalsværelse. Det var den 
første gang i sit liv, han skulle til- 
bringe en nat borte fra sin mor og far, 
og han var bange, selv om syge- 
plejerskerne havde lovet, at de ville 
blive i nærheden af ham. Doktoren 
havde også været rar. Han havde 
siddet længe og prøvet — i et sprog, 
en lille dreng kunne forstå — at for- 
klare nøjagtigt, hvad han havde tænkt 
sig at gøre under den operation, der 
var bestemt, Peter skulle gennemgå 
tidligt den næste morgen. 
Det var et stort hospital, der var fyldt 
med syge mennesker. Den eneste 
seng, Peter kunne få, stod i et lille 
værelse for enden af mandsafdelin- 
gen. Tanken om alle de syge mænd 
i det store værelse lige uden for hans 
dør var i sig selv forfærdelig. Han 
ville ikke give sig til at græde, så for 
et øjeblik vidste han ikke rigtig, hvad 
han skulle gøre. Så trak han lagenet 
helt op omkring hagen og begyndte 



af al magt at bede om, at han på en 
eller anden måde måtte blive fri for 
at føle sig så frygtelig bange og 
alene. 

Da Peter havde sluttet sin bøn, kom 
han til at tænke på en sang, han så 
tit havde sunget sammen med kam- 
meraterne henne i Søndagsskolen. 
Den begyndte således: „Jesus 
elsker alle små . . ." 
Sangens ord havde altid fået Peter 
til at føle sig godt tilpas, men i aften 
havde de så speciel en betydning for 
ham, at han følte, han ville sprænges, 
hvis han ikke slap dem ud. Han be- 
gyndte at synge, først ganske sagte, 
senere med stigende begejstring. 
En sygeplejerske, som gik forbi dø- 
ren, hørte en lille, klar stemme hæve 
sig under omkvædet af den velkendte 
sang. Ordene, der blev sunget med 
en yndig barnesopran, kunne høres 
over hele mandsafdelingen. 
Mændene holdt op med at snakke. 
De lukkede for radioen. De lyttede 

49 




ganske stille. Hos nogle af dem løb 
tårerne ned ad kinderne, da de hørte 
en lille drengs trygge forvisning: „Ja, 
Han mig elsker. . ." 
Og da Peter holdt op med at synge, 
vendte han sig om på den anden 
side, lagde sig godt til rette — og 
faldt i søvn. Han følte sig ikke mere 
alene, og han var heller ikke bange. 
„The Children's Friend," 1969. 



ty /> Il . 



50 



En morgen 

til et mirakel 



af MARGERY S. CANNON og 
LURENEG. WILKINSON 



Den unge Joseph var utålmodig, da 
han trådte ind på et skovklædt 
areal ikke langt fra hans hjem. Det 
tidlige forår var endog køligere 
imellem træerne, men det syntes Jo- 
seph ikke at lægge mærke til. Efter 
to år i vildrede havde han taget sin 
beslutning. Han vidste, hvad han 
skulle gøre. Han havde læst det lige 
der i det første kapitel af Jakobs Brev 
i Biblen. „Hvis nogen af jer står til- 
bage i visdom . . . bed til Gud ... og 
det skal gives. . ." Han ville bede og 
spørge Gud, hvilken Kirke han skulle 
tilslutte sig. Hvorfor havde han ikke 
tænkt på det før? 

Ordene drev ham frem. Han var ivrig 
efter at komme til det specielle sted, 
han havde planlagt. 
Da han nåede stedet, stod han stille 



for at lytte og se sig om. Han 
ønskede at være helt alene, når han 
talte til sin Fader i Himlen. Han lagde 
mærke til, at solen var stået op nu. 
Den skinnede over trætoppene og 
ned igennem bladene og oplyste 
små revner af bladbestrøet jord. 
Foråret havde sunget omkring ham 
få minutter før, men i denne særlige 
del af lunden var alting pludselig tyst 
og stille. Endog fuglesangen var for- 
stummet. Sådan var det den tidlige 
morgen i 1820, da den 14 år gamle 
Joseph Smith knælede ned i lunden 
for at bede. 

Han havde altid følt sig nær til sin Fa- 
der i Himlen, men han havde aldrig 
bedt højt før. I det øjeblik syntes det 
imidlertid at være måden at gøre det 
pa. 

51 




52 




Joseph var knapt begyndt, da noget 
ildevarslende skete. Et mørke, tæt og 
tyngende, samlede sig omkring ham. 
Han holdt vejret. Frygt strømmede 
igennem ham. Var det forkert at 
spørge Gud om det, som præsterne 
antoges at vide? Desperat kæmpede 
han for at fortsætte sin bøn. Så, 
sammen med mørket, syntes noget 
ondt at gribe ham og binde ham med 
sådan en kraft, at han ikke kunne 
tale. Joseph bøjede sit hoved dybere 
ned og foldede armene tæt om livet. 
Han tænkte, at han var dømt til 
udslettelse. 

Idet han brugte al sin styrke til at 
kaste det onde, der truede ham, af 
sig, prøvede Joseph igen at bede og 
bad desperat sin himmelske Fader om 
hjælp. 

Pludselig begyndte det at blive lyst, 
og lige så pludseligt forsvandt den 
onde magt. Idet Joseph så op, så 
han et vidunderligt klart lys, endog 
mere strålende end solen. Da han 
missede mod lyset, satte han sine 
hænder på panden for at skygge for 
øjnene. En søjle af lys dalede gradvis 
ned fra himlen og forgyldte alt, hvad 
den strejfede. Første troede Joseph, 
at den sikkert ville brænde grenene 
af træerne, men det gjorde den jkke. 
Så, da lyset hvilede på Joseph, 
fyldte dens varme ham med en følelse 
af uendelig fryd. 

Lige i det øjeblik da lyset hvilede på 
ham, så Joseph to personer, der stod 
over ham i lyssøjlen. Han vidste, det 
måtte være himmelske Personer. 
En af dem talte. 



53 



„Joseph, denne er min elskede Søn. 
Hør ham." 

Med dyb følelse af forbavselse for- 
stod Joseph, hvad der var ved at ske. 
Det var virkelig hans himmelske Fa- 
der, der stod foran ham. Den anden 
var Jesus Kristus. 

Joseph var så overvældet, at han 
ikke kunne tale. Deres stråleglans 
og majestæt fyldte ham med en så- 
dan ærbødighed og ærefrygt, at or- 
dene ikke ville komme. 
Da han så scenen foran sig, var han 
forbavset over at se, at Gud ikke var 
en kraft som elektriciteten og magne- 
tismen, som mange af prædikanterne 
havde sagt. Han kunne se, at men- 
neskene på jorden var blevet skabt 
i vor himmelske Faders billede. Han 
talte til ham, som mennesker ville 
tale. Og aldrig mere kunne nogen 
sige, at Gud var en fjern figur, som 
ikke bekymrede sig om sine børn på 



At fejle er 

menneskeligt at tilgive 

er guddommeligt 

(Alexander Pope) 



jorden. Han var der, stod foran Jo- 
seph i al sin Herlighed som svar på 
Josephs bøn om hjælp. 
I tankerne formede Joseph de spørgs- 
mål, han ville stille. Turde han? 
Måske var det alligevel dumdristigt. 
Så igen, hvor skulle han ellers vende 
sig hen? Når han gik i een kirke, 
blev han fortalt, at den var rigtig og 
alle andre forkerte — hvis han gik til 
en anden, hørtes det samme. For at 
få orden på sine tanker behøvede 
Joseph guddommelig hjælp. Det var 
hans eneste chance. Naturligvis 
måtte han spørge. Hans spørgsmål 
brast ud af ham. 

„Hvilken af alle kirkerne er den rig- 
tige? Hvilken skulle jeg tilslutte mig?" 

Det var Jesus, der svarede. Han be- 
falede ham ikke at tilslutte sig nogen 
af kirkerne. Han fortalte ham også 
mange andre ting. 

Hvor længe Joseph talte med Frelse- 
ren, vidste han ikke. Han var uvi- 
dende om tidens gang. Men da lys- 
søjlen begyndte at blegne, var de 
himmelske Personer væk. 
Joseph så sig omkring, så på det 
forvirrende spind af grene over ham, 
og bladene der glinsede i deres 
nyudsprungethed. Det var næsten, 
som havde han aldrig set den plet i 
lunden før. Han syntes overrasket 
over at finde den så kendt. Så så 
Joseph ned af sig selv, på sine hæn- 
der og sit tøj. Han viste sig også at 
være uforandret. 

Unge Joseph var ikke sikker på, at 
han forstod alt det, som var sket for 
ham i lunden den morgen, men han 
gemte det som en skat i sine tanker. 
Da han forlod lunden og gik ud i 
solskinnet, vidste han, at han aldrig 
ville blive den samme igen. 




Anettes første bøn 



af MAGERET IPSON KITTO 



Anette krøb tættere ind til mor. Hvor 
var det dejligt at sidde på mors 
skød. Det var det tidspunkt på da- 
gen, som Anette holdt mest af. Det 
var hendes særlige tidspunkt med 
mor, og Anette nød hvert minut af det. 
Anette var hele dagen igennem en 
flittig lille pige. Der er så mange ting 
for en fireårig at lave. Hun legede 
med dukken, kørte på sin trehjulede 
cykel, legede med naboens hund, 
gamle Shag, hjalp far med at vande 



haven og sammen med sin bedste 
veninde, Pia, lavede hun en borg i 
sandet. I lang tid, næsten et minut, 
lå hun i græsset og lod de lange 
grønne blade kilde hendes næse og 
ører. 

Den travle dag var nu forbi, og Anette 
var på sin yndlingsplads. Hun havde 
fået et dejligt varmt bad, havde taget 
sin pæne blå natkjole på og sad nu 
hyggeligt på mors skød til „snakke- 
time". 



Hver eneste aften talte mor og Anette 
sammen om de ting, der var sket gen- 
nem dagen. De lo, når de huskede 
det sjove, og smilede når de tænkte 
på alt det smukke udenfor, hvor 
Anette havde leget. Tit sagde mor til 
Anette: „Hvor er vor himmelske Fa- 
der god, siden Han giver os så me- 
get, der gør os lykkelige. Lad os 
huske at takke Ham for disse ting, 
når vi beder vore bønner." 
Så mange spændende ting var 
hændt Anette i dag. Havde mor set 
det hele? 

Havde hun lagt mærke til, hvor modig 
Anette var, da hun legede med gamle 
Shag? Vidste mor, at der var adskil- 
lige nye knopper på de små planter 
ved baggærdet? Anette og hendes 
far fandt dem, da de vandede haven. 
Og sandborgen! Havde mor set den 
vidunderlige sandborg? Mor for- 
sikrede Anette, at det havde hun, og 
at hun havde nydt hver oplevelse hele 
dagen, ligeså meget som hendes lille 
pige havde. 

„Lad os ikke glemme at takke vor* 
himmelske Fader for alle disse vid- 
underlige ting," mindede mor Anette 
om. 

Da følte Anette mors arme strammes 
omkring hende. Denne specielle om- 
favnelse betød altid, at „snakketi- 
men" var forbi, og at de nu ville 
knæle sammen ved Anettes seng og 
bede til vor himmelske Fader. Mor 
ville først sige bønnens ord, og deref- 
ter ville Anette gentage dem. 
Men i aften da Anette begyndte at 
kravle ned, holdt mor hende tæt ind 
til sig og sagde: „Anette, i lang tid 
har jeg hjulpet dig med at bede dine 
bønner. Jeg tror, at du nu er parat til 
at bede til vor himmelske Fader 
alene." 



Anette så op. 

„Du ved, hvordan du skal begynde," 
sagde mor. 
Anette nikkede. 

„Vi har talt om de ting, som du er 
taknemmelig for, og du ved hvilke 
velsignelser, du gerne vil bede om," 
fortsatte mor. 
Igen nikkede Anette. 
„Og husk," sagde mor, „at vi altid be- 
der i Jesu Kristi navn." 
Anette gled ned fra mors skød, knæ- 
lede ved hendes knæ. Hun kiggede 
ind i mors smilende ansigt og lukkede 
øjnene. Anettes stemme lød lav og 
stille. 

„Vor Fader i himlen, tak fordi jeg 
havde det dejligt i dag. Velsign . . . 
mor og far . . . og velsign mig. I Jesu 
Kristi navn. Amen." 
Anettes øjne skinnede, da hun åb- 
nede dem. 

„Åh mor," udbrød hun, „jeg kan lide 
at bede min egen bøn." 



Jeg vil ikke lade 
mine fjender gøre 
mig til en synder 

(gammelt ordsprog) 



56 



Sidste Dages Hellige militærpersoners indflydelse i Asien 



Af W. BRENT HARDY. 



Fornylig skrev en kommandant for en afdeling helikopter- 
hangarskibe, han var en højtstående præst, på sin an- 
den tjenestetur i Vietnam: „. . . muligvis under indflydelse 
af vor kommende konference føler jeg mere end nogen- 
sinde et slægtskab til dette folk, både venner og fjen- 
der. Jeg håber, dagen må komme, hvor jeg gennem 
Evangeliets sandheder kan bringe dem liv, snarere end 
død." Denne bemærkning får os til at forstå vore Mor- 
monsoldater i Asien; deres sind og følelser. 
Fra de snedækte bjerge i Korea, gennem Japan, Okinawa, 
Taiwan, Filippinerne, til dampende jungler i Vietnam og 
udstrakte områder i Thailand, er der stationeret hundre- 
der tusinder amerikanske soldater. I deres midte er om- 
kring 6000—7000 Sidste Dages Hellige soldater. Deres 
historiske indsats har været en forløber, en Elias, for 
oprettelsen af organiserede grene, distrikter og mis- 
sioner. Kirken i Japan blomstrede først op efter anden 
verdenskrig. Gennem år har tusinder af Sidste Dages 
Hellige soldater med deres familier bragt den til dette 
land. Den samme række begivenheder har været gentaget 
i Korea. Gennem Koreakrigen bragte Sidste Dages Hel- 
lige soldater Evangeliets lys til begejstrede og indflydel- 
sesrige mænd. Vejen var således beredt for oprettelsen 
af en succesfuld mission i det ældgamle land. En ny 
mission, Den filippinske mission, nu en af de hurtigst vok- 
sende missioner i Kirken, blev ligeledes oprettet. Nogle 
få spredte Sidste Dages Hellige soldater i Taiwan sør- 
gede for hjælp, opmuntring, tro og bønner til at hjæl- 
pe arbejdet i dets begyndelse. 

Overalt i Asien er der spillet en dobbelt rolle. I begyndel- 
sen var det forberedelsen, men eftersom stabiliteten kom, 



skaffede de erfaringer og lederskab til at hjælpe de 
nærmeste ledere. På opfordring fra en gruppe soldater 
i Thailand blev missionærer sendt ud for at arbejde der. 
Det samme mønster synes at dukke op forskellige steder 
i Vietnam. Selv om soldaternes kontakt med vietname- 
serne er meget begrænset for sikkerhedens skyld, 
mærkes deres indflydelse stadigvæk. I Saigon har en 
gren i Kirken omkring 60 vietnamesiske og 40 ameri- 
kanske medlemmer, og flere kommer til hver måned. 
Som Vietnam-konflikten modereres vil muligheden for 
forbindelse med det vietnamesiske folk vokse, og med 
dette lejligheden til at præsentere budskabet om Kristus. 
Materialer bliver nu oversat til det vietnamesiske sprog. 
Indflydelsen fra Sidste Dages Hellige soldater i Asien er 
ikke kun begrænset til folket i disse lande. Militær- 
tjeneste og dets miljø stiller medlemmer af Kirken ansigt 
til ansigt med nogle hårde facts og valg. Hjemmets og 
familiens indflydelse bliver fjerne stemmer fra fortiden. 
Mændene er nødt til at ryste selvtilfredsheden fra beha- 
gelige „mormonistiske hjembyer" af, og vælge hvem de 
vil tjene. Taknemmelighed for mange kriser i deres 
åndelige liv mødes med voksende vidnesbyrd og krafti- 
ge ønsker om forbedring. Når de finder sig selv og 
betydningen af Evangeliet, ønsker de at dele det med 
andre. De ser sig selv i et nyt perspektiv. Deres liv er 
stillet i et klart lys. Deres mål er bestemt. Selvom de 
situationer, de befinder sig i, vil være ubehagelige og 
deres tjeneste grusom, dukker de op med en klar be- 
slutning om at blive mere fuldkomne i hvad de er, Guds 
sønner. 
Der er ikke blevet holdt et møde i Vietnam, uden at en 



Den tidligere præsident 
for det sydlige vietname- 
siske distrikt, Joseph 
McPhie, forlader heli- 
kopteren for at besøge 
'sidesliggende solda- 
ejre. De andre bille- 
r viser soldater, som 
deltager i en distrikts- 
konference i Vietnam, 
som tager afsted med 
rens lastvogne, for at 
e til fron 




209 



eller anden har udtrykt påskønnelse og kærlighed til 
sin kone og familie, og samtidigt opfordret sig selv til at 
blive en bedre mand og far. Drengen, som havde været 
en 50% mormon, finder en ny mening i sit medlemskab i 
Kirken og begynder at spare sammen til en mission. 
Synderen omvender sig, og Herren tillader igen at vel- 
signe ham. En, som har mistet en kammerat i et slag, ser 
sit liv i et nyt perspektiv og beslutter sig til at gøre det 
mere betydningsfuldt. Krigen er hæslig, ødsel og ulyk- 
kelig, men sorgen, den giver, er i nogen grad formildet 
ved velsignelserne det er at se bedre mænd med ånde- 
lig styrke og bestemthed træde ud af de moralske og 
fysiske gnidninger, krigen forårsager. 
Hvor det er muligt er Kirken organiseret i grene og ellers 
i grupper mellem soldaterne. I Vietnam er der alene 60 — 
70 organiserede grupper delt op i tre distrikter. Hvert 
distrikt ledes af en distriktspræsident og et distriktsråd. 
Det er et vidnesbyrd at se den slags mænd, Herren har 
udvalgt til dette distriktslederskab — tidligere biskopper, 
medlemmer af stavspræsidentskaber, medlemmer af bis- 
kopråd, højrådsmedlemmer, højpræster og andre med 
store erfaringer. Regelmæssige besøg til grupperne sker 
fra distriktsrådet Hvor det er muligt, bliver der udført 
hjemmelærerarbejde, og et ekstra besøg bliver foretaget 
i tilfælde af fjendtlige angreb. Præstedømmeforfrem- 



melser bliver foretaget regelmæssigt, og tempelanbefa- 
linger udstedes. For næsten hver eneste Sidste Dages 
Hellig soldat, som kommer til Asien, er der en anledning 
til at blive aktiv og tjene. 

En diskussion om Sidste Dages Hellige soldater i Asien 
ville ikke være fuldstændig uden at omtale deres indsats 
for Kirkens materielle fremgang. Overalt i Asien er Kirker 
blevet og bliver bygget med økonomisk hjælp og fysisk 
arbejde af soldaterne. Gennem deres ydelse hjæper de 
folk, som har meget få midler, til at nyde fordelene ved 
at have en Kirkebygning. Mange af soldaterne i Vietnam 
giver en hel måneds lommepenge til bygge- og mis- 
sionærfondet i Vietnam. Denne gavmildhed hjælper byg- 
geriet i alle missionerne i Asien. På disse materielle 
områder, og ved tusinder af personlige kærlighedsger- 
ninger, yder de Sidste Dages Hellige soldater hjælp til 
Kirkens velfærd, nu og fremover. 

Kun de, som har overværet en konference med fire eller 
fem hundrede Sidste Dages Hellige soldater, snavsede, 
våde og elendige af junglekrig og hørt dem synge: „Om 
hytten på vor rejse brydes ned . . ., kan føle sjælens rigdom, 
og den dybde af overbevisning og kilde til trøst, som det 
levende Evangelium bringer. Et vidne, om deres vidnes- 
byrd er født, når du hører disse store mænd af Kirken 
synge, „. . . Alt er vel, alt er vel". 





Her vises scener fra: „Menneskets søgen 
efter lykke", filmet i Japan med japan- 
ske skuespillere, som vil blive fremvist 
på „Mormon Pavilionen", til Expo '70, i 
Osaka, Japan. Filmen besvarer alle sø- 
gende menneskers spørgsmål: Hvem er 
jeg? Hvad er min opgave her på jorden? 
Hvor kommer jeg fra? Hvad sker der efter 
døden? Den viser, at Jesu Kristi Evan- 
gelium er vejen til fred, og til det evige 
ivs fylde. 



210 



Den præsiderende Biskop taler til ungdommen om 



MÅLSÆTNINGER 



Af Biskop JOHN H. VANDENBERG 



For årtier siden fortalte præsident Oscar A. Kirkham, 
medlem af De halvfjerds' første råd og en af Kirkens 
bedst kendte venner af ungdommen, hvordan hans fader 
gjorde udtynding af de lange rækker sukkerroer mere 
interessant, og øgede udtynderens evne til at arbejde 
længere og med større hastighed. Han placerede 
simpelthen pinde langs rækkerne med varierende 
afstande. Når de unge arbejdere nåede disse pinde, 
stoppede de for at hvile et øjeblik, tog et glas lemonade 
eller måske et stykke chokolade; der var altid et mål, 
en pind, indenfor synsvidde, når de unge arbejdere 
så ned langs disse lange, lange rækker. 

Vi behøver alle mål, mod hvilke vi kan stræbe. Der vil 
altid gå år, før vi når nogle af vore mål; sådanne 
som kræver den nødvendige oplæring for at få et godt 
betalt job, eller som forbereder os på at stifte et lykkeligt 
S.D.H.-hjem. Mål bringer interesse og vitalitet ind i vore 
daglige aktiviteter, såvel som giver os den ledelse, 
som behøves for at fuldføre de større mål i livet. Hvor 
megen motivering, unge mennesker behøver i livet, 
afhænger af, om de har de rigtige kort- og langsigtede 
mål. At udføre en særlig opgave godt giver interesse 
og beslutsomhed i at få en god karakter i en klasse. 
At klare sig godt ansporer interessen i at tage eksamen 
og at forberede sig på et job eller et andet altoverskyg- 
gende mål. 

Den første overvejelse med hensyn til at opstille mål er 
at udtænke en plan, som kan følges. Hvor starter vi — 
med den nuværende del af livet? Med daglige mål? Med 
de mål, som fuldendes ved enden af vort jordiske liv? 
Et nyttigt mål i ethvert aspekt i livet fæstner eens 
opmærksomhed på det afsluttende eller endelige resul- 
tat først. Kortsigtede mål er lettere at planlægge og 
måske følge, men hvis de skal have nogen værdi, må 
de klart lede til det afsluttende eller endelige resultat af 
ens totale livsplan. Jordisk liv er en rejse i evigheden. 
Nuet er en del af evigheden. Der er intet varigt bestem- 
melsessted på den rejse. Langsigtede mål må derfor 
fastsættes først. Hvor ønsker vi at tilbringe evigheden? 
Hvilken slags mennesker ønsker vi at omgås der? 
Hvilke slags aktiviteter ønsker vi at engagere os i? Ville 
vi kunne lide at leve i nærværelse af Gud og Jesus 



Kristus, de venligste og mest forherligede personer i 
universet? Ja, siger vi. Så må vi dagligt, hver måned 
og år sætte os mål, som vil lede os til en sådan fryde- 
fuld evig tilstand. Omsorgen for vore legemer, udviklin- 
gen af vore talenter, erhvervelsen af færdigheder i at 
gøre verdsligt arbejde og den kundskab, der er nød- 
vendig for at nyde livet, er nogle af disse mål. 

Unge mænds beslutning om at ære deres kaldelser i 
Præstedømmet og unge kvinders beslutning om at 
forberede sig til lykkelig hustrustand og moderskab er 
mål, som omringer alle andre mål for unge mennesker 
i Kirken. De vil give mening og vedvarende tilfredsstil- 
lelse til enhver bestræbelse i livet, der er umagen værd 
og retfærdig. 

Mål er mest effektive, når de bliver sat personligt af 
ham eller hende selv. Vi skulle løbe om kap med os selv, 
ikke med andre. Enhver af os behøver at sætte sine 
egne mål, fordi vi alle har forskellig styrke og svag- 
hed. Vore mål må anvendes som styrke til det yderste 
i at overvinde vore svagheder og igennem dette udvikle 
vore største muligheder. Nogle mennesker går på 
liberale kunstkoler, når de skulle være på teknisk 
skole. Nogle ønsker at blive lærere, når de burde være 
i forretningslivet. 

Det leder os til en anden overvejelse med hensyn til at 
sætte sig mål. Det er, hvordan gør vi det? Som 
påpeget sætter vi vore evige mål først. Så sætter vi 
vore mellemliggende mål for at nå disse evige mål; 
sådan som de mål, vi skal nå, for at slutte vor skole, 
forberede os til en mission, søge en bestemt slags 
ægtefælle og være værdig til tempelægteskab. Disse 
teen-age-mål skulle så brydes ned til årlige mål, 
personlige mål, dem vi behøver at sætte os for at nå 
til slutningen af det mest vigtige tiår i vort liv. 

Alle unge mennesker i Kirken skulle læse Lære og 
Pagter og specielt kapitel 132. I dette kapitel findes 
grundlaget, på hvilket alle mål, hvis de skal udfylde 
deres formål, må hvile. Herren påpeger, at vore 
hovedmål skulle være at leve værdige liv, så vi kan 
modtage den nye og evige ægteskabspagt. Unge 
mennesker, som forbereder sig på evigt ægteskab, har 



211 



to løfter: De kan være sammen med en bestemt person 
for tid og evighed som mand og hustru, og de kan fort- 
sætte en evig kongelig familie. 

Intet andet folk i hele verden har sådan et herligt løfte. 
Herren har sagt: „Denne forjættelse er også din, fordi 
du er af Abrahams sæd, og forjættelsen blev givet til 



Abraham; og gennem denne lov fortsættes min Faders 
gerninger. . ." L&P 132:31 

Kun ved at sætte sig de rette mål, kan vi vende tilbage til 
vor Evige Fader's nærværelse og være garanteret det 
evige livs og ophøjelsens velsignelser, hvilke velsignelser 
udgør evig fryd. O 



Fællesrecitationen d. 2. august 1970 

De to skriftsteder bør læres udenad i løbet af august måned i kursus 11 og 17. Hver klasse reciterer et skriftsted 
ved søndagens forprogram fastesøndag. 

Kursus 11: 

„Faderen har et legeme af kød og ben, lige så følbart som et menneskes. Ligeså har Sønnen. Men den Helligånd har 
ikke et legeme af kød og ben, men er en person, der består af ånd. Om dette ikke var tilfældet, kunne den Helligånd 
ikke bo i os." (L&P 130:22.) 

Kursus 17: 

nej, som himlen er højere end jorden, er mine veje højere end eders og mine tanker højere end eders." 

(Esajas 55:9.) 



Distriktskonference i Nordjylland Distrikt 

Konferencen afholdtes den 30. og 31. maj og indledtes med et genealogisk møde, hvor Genealogisk Hovedbestyrelse ved broder Frode 
Bernskov og søster Mary Kaiser gav instruktioner og besvarede spørgsmål om det nye system for indsendelse af skemaer. 

Senere var der lederskabsmøde, og om eftermiddagen var der også sportsudtagelse til Festinord. 

Om aftenen var der underholdning og dans på „Odd Fellow Palæet". Det var distriktes G. U.F., der stod for denne aften, og underhold- 
ningen var baseret på udtagelse til Festinord. Der var bl.a. sangnumre, guitarnumre, tryllenummer, og det ene nummer var lavet over 
sangen „Sum-sum", og ved dette var der 20 medvirkende. 

Efter underholdningen vistes den moderne dans, som Nordjylland har lavet til Festinord. 

Til sidst var der bal for alle, og aftenen sluttede kl. 23.30. Tilstede 192. 

Søndagen begyndte med møde for Præstedømmet og møde for alle kvinder. Til dette sidste var der sat et lille skuespil i scene, og 
Hjælpeforeningen stod for arrangementet. 

Ved formiddagsmødet kl. 10 blev distriktspræsident Henning K. Frederiksen afløst, og som ny distriktspræsident blev indsat broder 
Orla Rode Nielsen. 

Ved ! mødet talte medlemmer af missions- og distriktspræsidentskabet, endvidere hørte vi præsidentinden for missionens G.U.F., søster 
Anni Ringheim, som bl. a. sagde: Jeg er glad for at se det kammeratskab, der er blandt de unge her i distriktet, og at her kan alle være 
med, HVIS de selv vil. 
Vi hørte også nogle dejlige vidnesbyrd fra flere af de unge fra G.U.F. 

Hovedmødet kl. 14 var også et belærende møde. Vi hørte her bl.a. fra præsident Benny Linden fra missionspræsidentskabet, som sagde: 
Lykke er at være medlem af Kirken - men pas på, Satan arbejder hårdt med os, han prøver at få os til at slække lidt efter lidt. 

Vi hørte nogle dejlige sange af Aalborg Kor, og endvidere taler fra distriktspræsidentskabet, og missionspræsidenten sluttede mø- 
det med at tale om kærlighedsbudet og om betydningen og vigtigheden af tempelægteskab. 

De to søndagsmødier overværedes af ialt 470. L.K. 



NADVERVERS 

Senior-søndagsskolen: 

„Salige er de rene af hjertet, thi de 
skal se Gud." (Matt. 5:8). 



Junior-søndagsskolen: 

„Jeg vil gå og gøre det, som Herren 
har befalet." (1. Nep. 3:7). 



DELMAR H. DICKSON 



ÉÉÉ 



3E 



'JVIf i 



|ii 



w 



s 



i 



å 






i 



t=f 



^ 



UXI 



* 



J i 



^^ 



r 



±==* 



212 







Principper, 

som styrer tilbedelse 



Af DAVID LAWRENCE McKAY, medlem af generalbestyrelsen. 




Da Moses nærmede sig den brændende busk, fik han 
befaling om at tage sine sko af. Millioner af mennesker 
tager stadig skoene af, når de går ind på hellige ste- 
der. Vi ville alle blive rystede, hvis vi så en mand gå 
ind i en Kirke med hat på. Dog er der nogle steder, hvor 
en mand viser sin ærbødighed ved at beholde hatten 
på. I nogle katedraler skulle en kvinde, indtil for ganske 
nylig, altid dække sit hoved. Disse ting er alle almindeli- 
ge ydre måder at vise ærbødighed på hellige steder. 
De kan alle være en hjælp til at skelne ærbødighed, men 
ingen, af dem har nogen værdi, hvis forudsætningen for 
sand tilbedelse mangler. Den samaritanske kvinde ved 
brønden bekymrede sig om ydre former, da hun spurgte, 
om det var rigtigt at tilbede i bjergene, som samarita- 
nerne gjorde, eller i templerne som jøderne gjorde. Frel- 
seren ignorerede som så ofte før formen og gik i sit 
svar direkte til det væsentlige. „Den tid kommer," sagde 
han, „ja, er allerede inde, da de sande tilbedere skal til- 
bede Faderen i ånd og sandhed." (Johs. 4:23). 
Tilbedelsens første grundprincip er: Tilbedelse er baseret 
på åndelige tanker. 

Hvad har Frelseren sagt? At vi må tilbede i ånd. Ånde- 
lige tanker kontrollerer vor tilbedelse. For at blive Kristus 
lig i vore handlinger, må vi først blive Kristus lig indven- 
dig. Når som helst vi ser er uærbødig handling, kan vi 
være sikre på, at der er en uærbødig tanke. For at 
forandre handlingen må vi først forandre tanken. I ste- 
det for at skænde på de, som er uærbødige, skulle vi 



inspirere dem til at søge Guds rige i deres hjerter, at 
modtage Frelseren i deres liv og at opføre sig i Hans hus, 
som de ville gøre i deres bedste vens hjem. Sådanne 
tanker vil uundgåeligt føre til ærbødige handlinger. 
Præsident David O. McKay sagde engang: „Det er 
princippet om selvkontrol, der er grundlag for ærbødig- 
hed og god orden." Han citerer Ruskin 1 , der skrev: 
„Ærbødighed er den mest ophøjede stilling, et menneske 
kan befinde sig i her i verden." Han fortsætter: „Ærbø- 
dighed er et tegn på styrke; uærbødighed et af de 
sikreste tegn på svaghed. Intet menneske, som spotter 
hellige ting, vil nå højt. Livets sande værdier må æres, 
ellers vil de hurtigt blive ødelagte på prøvelsens dag." 
Da Frelseren efter sin opstandelse gik med disciplene 
på vejen til Emmaus og til sidst forlod dem uden at 
afsløre sin identitet, sagde de til hverandre, idet de 
indså, hvor nær de havde været Herren: „Brændte ikke 
vort hjerte i os?" (Luk. 24:32). Når vi har haft en opbyg- 
gende oplevelse i søndagsskolen eller ved nadvermødet, 
kan vi så ikke også sige: „Brændte ikke vort hjerte i 
os?" 

Tilbedelsens andet princip er: Et helligt sted hjælper os 
til at indstille vore tanker på Gud. 

Jeg vender ikke tilbage til udgangspunktet med den 
samaritanske kvinde for at afgøre, om lundene eller 
skovene er bedre end templerne til tilbedelse af Gud. Det 
væsentlige er: Det er lettere at være ærbødig, når alle 
omgivelserne bidrager til dennne ærbødighed, end i en 



213 



atmosfære af lystighed eller verdslighed, støj og travl- 
hed. 

Frelseren gik grublende omkring i ørkenen i fyrretyve 
dage, og senere steg Han op på Forklarelsens bjerg. 
Han ønskede at være alene i Getsemane have i sin lidel- 
sestime, da Han bad til sin Fader i himlen. Elias søgte 
ind i en hule, hvor han kunne høre den stille, sagte 
stemme oven over lynene, ilden og tordenen. Profeten 
Joseph Smith gik ind i den Hellige Lund. 
Vore Kirker er bygget og helliget til netop dette formål. 
På en måde er hver af dem en hellig lund, hvor vi kan 
samles og lukke verdens frygtelige støj og larm ude og 
samles i fælles bøn. Tænker vi på, at vi, når vi taler 
med naboen under præludiet, forstyrrer en hellig hand- 
ling? Samtale og tilbedelse passer ikke sammen i Kirken. 
De udelukker gensidigt hinanden. 

Når jeg som dreng sad i den gamle Huntsville kirke, 
plejede jeg at kikke på et billede på væggen, hvorpå 
der stod: „Dette er herrens hus." Det ville være godt 
for hver af os at have dette motto inden i sig: Dette er 
Herrens hus. På en måde er denne Kirke en hellig lund 
for hver enkelt af os. Vi behøver ikke noget marmor- 
tempel eller flotte katedraler. Vore mere beskedne Kirker 
er ligeså gode. Det er vor indstilling, som gør stedet 
helligt. Bygningen er blevet indviet til tilbedelse, men vi 
burde ligesåvel indvi os selv som vore bygninger til 
tilbedelse. Kun da kan vor himmelske Faders Ånd trænge 
ind i vore hjerter og tale til os, som den stille, sagte 
stemme talte til Elias. 

Det tredie tilbedelsesprincip, som jeg vil lede vore tanker 
hen på, er dette: Hver handling under møderne styrker 
eller forhindrer ærbødighed. 

Ved søndagsskolemøderne er man i en periode af 50 år 
nået til den slutning, at der, hvis lederne forbereder sig 
og sørger for, at deltagerne er forberedte, næsten uund- 



gåeligt vil opstå en følelse af ærbødighed. En dygtig 
organist kan lede præludiet således, at menigheden vil 
slutte sig til ham i forventning om vor Frelsers lærdomme. 
Ved et møde, hvor alle er virkelig opmærksomme, vil 
åbningssangen og bønnen nedkalde vor himmelske Faders 
velsignelser. Grenspræsidenten og bestyrelsen har for- 
beredt alt så godt, at alle unødvendige bekendtgørelser er 
udelukket. Der er aldrig nogen henvisninger til sports- 
kampe, selskaber, middage eller andre begivenheder, 
som ikke er i tilbedelsens ånd. Dirigenten leder sangø- 
velsen med værdighed og understreger versenes betyd- 
ning. 

Bestyrelsen har møde med de, som skal give 2 1 / 2 -minuts- 
taler, sige nadververset og administrere nadveren, for at 
de, som skal deltage, kan påskønne bestyrelsens in- 
teresse og omsorg for, at alt går godt, og at de kender 
hensigten med deres arbejde, og hvordan de bedst kan 
udføre det. Bestyrelsesmedlemmer, det er en god ide, 
hvis I skriver jeres tanker om hver af disse opgaver ned 
og lader dem gå videre til de, som I beder om at udføre 
dem. Lad dem selv læse og tænke over deres kalds 
hellighed, så at de kan knæle ned i bøn og ydmyge sig 
under forberedelsen, før deres opgave skal udføres. Bed 
dem om at komme til formøde, for at de kan blive fyldt 
med den Helligånd og glemme verdslige bekymringer. 
Brug kontrollisten for at forbedre møderne. (Regional-ma- 
teriale til søndagsskolen, februar 1970, YC-339.) Gør 
hvert punkt til dit anliggende og stræb efter fuldkommen- 
hed. Brug et ærbødigt og dannet sprog, så at der ikke 
opstår en dårlig ånd ved mødet; så at hver tanke, 
hver indflydelse fra omgivelserne og hver handling kun 
har et formål — at invitere vor himmelske Faders Hellige 
Ånd til at dvæle hos os. Hver gestus har betydning. 
Hvert tonefald har et budskab. Lad os stræbe efter fuld- 
kommenhed i alle ting, så at Herren kan være med os. 



Det e let at leve i verden efter verdens mening; det er let at leve efter os 
selv i ensomhed. Men den store mand er ham, som midt i mængden 
med fuldkommen venlighed fastholder ensomhedens uafhængighed. 

Ralph Waldo Emerson 



214 




At 

væve stoffet 
til hjemmelivet 



(Oversættelse af en tale holdt af Dronningen af Tonga, 
dronning Halaevalu Mata'aho, ved hjælpeforeningens 
håndarbejdsudstilling afholdt som en del af den Gyldne 
Jubilæumsfest for den Tonganske mission af Jesu Kristi 
Kirke af Sidste Dages Hellige. Trykt med tilladelse af 
dronningen.) 



Jeg ønsker at udtrykke min ærbødighed til høvdingen og 
de ædle forsamlede her i dag, min ærbødighed til den 
engelske konsuls hustru, som er med os her i dag, min 
særlige hilsen til præsident Tanner og hans hustru, som 
er her fra Amerika og til præsident Groberg, vor egen 
Tanganske missions-præsident og til hans hustru, som 
også er her i dag. Jeg vil også gerne udtrykke en sær- 
lig hilsen til lederne af de forskellige kvindeorganisationer 
i de forskellige kirker i Tonga, som er her i dag og min 
særlige hilsen til hjælpeforeningen i Jesu Kristi Kirke af 
Sidste Dages Hellige, som selvfølgelig er hovedårsagen 
til, at vi er her i dag. 

Det er altid en glæde for mig at tage del i de møder, 
som har til formål at takke for et stykke arbejde, som 
er blevet godt udført. Jeg ønsker særligt at takke jer 
medlemmer af hjælpeforeningen for det store stykke ar- 
bejde, som I har gjort, og som er blevet fremvist her i 
dag. Vi må dog også huske, at det altid har været vort 
ansvar som Jwinder i Tanga eller som kvinder hvor som 
helst i verden at fremvise denne slags arbejde kærligt 
og omhyggeligt og gøre hjemmet, vi lever i, mere behage- 
ligt. 

Der er to ord, som jeg vil basere min tale på. Jeg håber, 
at det vil hjælpe nogle af os her denne eftermiddag. Det 
første ord er husband (ægtemand), og det andet ord er 
wife, (hustru). Ordet husbond kommer fra to engelske 
ord, nemling: „house" og „Band". Vi kan se, at dette ord 
egentlig betyder, det som holder sammen eller forstær- 
ker huset og sørger for beskyttelse og midler til livets 
opretholdelse. Og dette er sagen, for sandt er det, at det 
er manden (husband), som sørger for beskyttelse og 
livets opretholdelse, han binder virkelig de forskellige 
elementer sammen, som er i huset. Hvis han er en god 



husfader, frembringer han alt det, som der er brug for, 
gennem sit arbejde og anstrengelser og ved sin evne til 
at gøre ting, som kun mænd kan gøre, såsom arbejde 
med tunge ting, bygge huse o.s.v. 

Vi må altid huske, at dette arbejde altid er udført gen- 
nem kærlighed, fordi i hans hjem er alt det, der virkelig 
har værdi for ham, nemlig hans kone, hans børn og deres 
indbyrdes respekt og kærlighed. Naturligvis ønsker han, 
at hans familie skal have det bedste af alt, både i staten, 
kirken, familien eller hvilken som helst anden sammen- 
slutning. Hvor velsignet er dog ikke kvinden, til hvem 
Gud har givet en sådan mand. 

Der er måske nogle kvinder, der har lyst til at sige: „Jeg 
er taknemmelig mod Gud for den religiøse forståelse og 
det lys jeg har, men det er en svær byrde for mig, at min 
mand ikke forstår de religiøse sandheder, som jeg gør 
det, og at han ikke lever efter disse evige sandheder, 
som han skulle. 

Hvis dette skulle være den særlige byrde for en kristen 
kvinde, og hun begynder at tænke på, at byrden er 
meget tung for hende, nogle vil endda gå så vidt som 
til at forandre deres ægteskabelige forhold. Hvis der er 
nogen, der tænker på denne måde, har jeg lyst til at 
læse et skriftsted, som jeg tror henvender sig til 
sådanne kvinder, og jeg tror, at dette skriftsted vil blive 
en kilde til kraft og trøst. Dette skriftsted findes i Det 
nye Testamente i første Korinterbrev, kap. 7, vers 12 — 16. 
Og der står: 

„. . . Hvis en broder har en vantro hustru, og hun er villig 
til at blive boende sammen med ham, så må han ikke 
forskyde hende. Og hvis en hustru har en vantro mand, 
og han er villig til at blive boende sammen med hende, 
så må hun ikke forskyde manden. Thi den vantro mand 



215 



er helliget ved sin hustru, og den vantro hustru er helliget 
ved broderen, ellers var jo deres børn urene, men nu er 
de hellige. Vil derimod den vantro skilles, så lad ham 
skilles. Ingen broder eller søster er trællebunden i 
sådanne tilfælde. Til fred har Gud kaldet os. Thi hvor 
ved du, hustru, om du kan frelse din mand? eller hvorved 
du, mand, om du kan frelse din hustru?" 
Mine kære kvinder, hvis I kan være fuldstændig usel- 
viske og ydmyge og love den sande ånd af kristen 
kærlighed og være ledt af Helligånden i jeres handlin- 
ger og ord, er jeg sikker på, at hvis I arbejder under 
indflydelse af disse ting, kan I virkelig blive et redskab i 
Guds hånd og hjælpe med at forandre jeres mænds 
hjerter til det bedre, så han også kan blive en sand 
kristen. 

Det andet ord, som jeg vil tale om, er det engelske ord 
„wife" (hustru). Ordet wife's betydning er noget, vi sik- 
kert ofte undrer os over. Hvordan kan det nu være, at 
gifte kvinder kaldes for „wives". Jeg tror, at vi kan lære 
en hel del om det ved at se på, hvordan ordet er 
opstået. Ordet wife (hustru) kommer oprindelig fra det 
engelske verbum weave, som betyder at være. I meget 
tidlige tider blev klæde og linned vævet i ethvert hjem. 
Selv garnet blev lavet i hjemmet på en spinderok. Så 
når der var tråd nok, blev det lavet til klæde på en 
væv. Oprindelig var det kvinden, der vævede. Jeg ønsker 
igen at citere fra Bibelen, denne gang fra Det gamle 
Testamente, i Ordsprogenes Bog, kap. 31, 13, 19, 24, og 
der står: 

„Hun sørger for uld og hør, han bruger sine hænder med 
lyst. 

Hun rækker sine hænder mod rokken, fingrene tager om 
tenen. 

Hun væver linned til salg og sælger bælter til kræm- 
meren." 
Manden har, som tidligere nævnt, ansvaret for alle de 



Vi kan ikke alle bo i paladser, 
men vi kan alle leve i Guds rige. 



ting ude fra til at binde hjemmet sammen, men hustruen 
har ansvaret og muligheden for at gøre dette inden for 
hjemmet, for at sikre den nødvendige lykke for sin fami- 
lie. I ved, at jeg synes, at dette er den smukkeste 
vævning og den rigtigste vævning, som bliver gjort på 
hele jorden — at være stoffet til jeres familieliv. Og hvor 
smukt er det stof ikke, hvis det er vævet af en sand, 
kristen kvinde, som hende, der er beskrevet i Ordsproge- 
nes Bog, som af hele sit hjerte har et ønske om at gøre 
sin mand og sine børn, ja hele sin familie lykkelig. 
I enhver vævning vil der altid være øjeblikke med 
prøvelser og fristelser, som vi må overvinde, fordi alt 
ikke er så let. Der vil være dage, hvor vi vil blive trætte 
af den bestandige væven, som vi udfører. Stoffet til vore 
hjem vil blive farvet af de forskellige problemer og be- 
sværligheder, som vi møder på vores vej, men hvis disse 
overvindes, vil de lægges til skønheden af helheds- 
indtrykket. Ja, hvis vi har kærlighed og forståelse i 
vore hjerter, vil de problemer, som overvindes, være som 
guld og sølvtråde, som er stærkere end nogen tråd, 
som vil vise sig på vor vej. Hvis vi blot kan være usel- 
viske og have et oprigtigt ønske om at elske og tjene 
vore familier og være stærke og tapre i det arbejde, som 
vi er blevet kaldet til at udføre, vil vi kunne blive det 
smukkeste af alle stoffer. Hustruer, mødre, hvordan er 
så stoffet i jeres hjem? Væver du det smukt og ordent- 
ligt med fred og kærlighed, eller er du en af dem, der 
væver på en uordenlig måde? Er du en kvinde, som 
forlader væven i hjemmet og går ud i et forsøg på at 
finde din egen lykke og glæde, som du aldrig vil finde 
uden for dine særlige pligter hjemme? Der er så mange 
kvinder nu om dage, der råber op om deres ret til at 
være fri for det almindelige ansvar over for hjem og 
familie. Denne type kvinder vil aldrig være i stand til at 
væve det smukke stof, som er nødvendigt for at lave et 
fredfyldt hjem, hvis ikke de angrer og vender tilbage til, 
hvad de er priviligeret til af Gud. 

En anden ting, som jeg gerne vil nævne, er at bede alle 
mødre her om at huske, at stoffet til vore børns til- 
værelse, deres karakter er stort set baseret på, hvad de 
ser os gøre. De ikke blot lærer af os, men vi væver fak- 
tisk stoffet til deres liv for dem i deres barneår. Faktisk 
begynder vi at væve deres livs mønster, før de endnu er 
fødte. Ja, en af vore vigtigste væveopgaver er vore børn. 

Vi må altid huske, at vore børns liv er lavet af tre be- 
standele — det er legeme, sjæl og ånd. Der er mange af 
os, som sørger for de nødvendige ting til deres legeme 
og opmuntrer dem stærkt i deres akademiske gøremål, 
som tjener til deres sjælelige udvikling, men vi må 
huske, at hvis vi ikke hjælper og støtter deres ånd, 
glemmer vi faktisk den del af vore børn, som er den mest 
værdifulde — deres evige ånd. 

Hvor lykkelig vil den moder eller kvinde ikke være, hvis 
hun kan svare således: „Ja, i kærligheden og nåden 
fra Gud lever min mands og mine børns ånd til trods for 
denne usikre verdens prøvelser. 

Min kærlighed til jer alle. Jeg takker jer alle for denne 
lejlighed til at tale. O 



216 



frelse 
sjæle 





Profeten Joseph Smith belærte tidligt i Hjælpeforenin- 
gens historie „Kvindernes Hjælpeforening", som han 
kaldte den, at det ikke blot drejede sig om at hjælpe de 
fattige men også om at frelse sjæle. Det var en opgave 
for kvinderne at hjælpe med i Herrens store arbejde og 
ære — Thi se, det er min gerning og ære at tilvejebringe 
udødelighed og evigt liv for mennesket. (D.K.P. Moseb. 
1:39.) 

Betydningen af at frelse sjæle er ofte blevet fremhævet 
af Herren. Til John og Peter Whitmer sagde han ved 
bestemte lejligheder: „Og se, nu siger jeg dig, at det, der 
vil være til størst gavn for dig, vil være at forkynde om- 
vendelse for dette folk, så du kan bringe sjæle til mig, 
og at du sammen med dem kan nyde hvilen i min Faders 
rige. Amen." (L & P. 15:6; 16:6.) 

Til Joseph Smith, Oliver Cowdery og David Whitmer gav 
han dette råd: „Kom i hu, at sjæle er af stor værdi i 
Guds øjne . . ., og om det skulle ske, at I måtte arbejde 
hele jeres liv med at råbe omvendelse til dette folk og 
kun førte en sjæl til mig, hvor stor skal da ikke jeres 
glæde være med ham i min Faders rige." (L & P. 18:10, 
15.) 

Disse skriftsteder lærer, at en sjæl bliver frelst ved igen 
at komme tilbage til Guds rige. Hvad han talte om, da han 
brugte ordet „Sjæl", forklarer Herren ved at sige: „Ån- 
den og legemet er menneskets sjæl." (L. & P. 88:15.) 
Ordet „legeme", som det er brugt her, har den samme 
betydning for de fleste, og Sidste Dages Hellige forstår 
betydningen af ordet „ånd", men da vor forståelse af 
en ånd ikke er almindelig kendt, er en forklaring nød- 
vendig. 



Intilligens 

Herren lærte profeten Joseph Smith at: „Mennesket var 
også i begyndelsen hos Gud. Intelligens eller sandhe- 



dens lys blev ikke skabt eller dannet og kan ej blive det." 
(L. & P. 93:29.) 

Og til Abraham sagde han. . .: „Thi jeg regerer i himlene 
oventil og på jorden nedentil med al visdom og klogskab 
over alle intilligenser, som dine øjne har set." 
Og om hvad han havde set, skrev Abraham: „Nu havde 
Herren vist mig, Abraham, de intelligenser, som var or- 
ganiserede, før verden blev til og blandt alle disse var 
der mange af de ædle og store. . . . For han stod midt 
iblandt dem, som var ånder." (Abraham 3:21 — 23.) 

Ånder 

Disse skriftsteder lærer, at ånden er skabt af intelligens 
eller „lys og sandhed", som ikke blev skabt eller dannet, 
men i begyndelsen var hos Gud. Herren åbenbarede 
nøglen til at forstå betydningen af, hvorledes disse 
ånder blev skabt, da han sagde, at denne verdens 
indbyggere" „er sønner og døtre, født af Gud". (L. & P. 
76:24.) 

Disse åndelige Guds sønner og døtres udseende får vi 
en klar forståelse af i Ethers bog. Det er her stadfæstet, 
cirka 2.200 år før Kristi fødsel, at Herren viste sig for 
Jareds broder og sagde: „Se, jeg er den, som fra verdens 
begyndelse var udset til at forløse mit folk. Se, jeg er 
Kristus. . . Ser du, at du er skabt i mit eget billede? Ja, 
alle mennesker blev i begyndelsen skabt i mit eget bil- 
lede. Se, dette legeme, som du nu ser, er min ånds le- 
geme; og jeg har skabt mennesket efter min ånds le- 
geme, og som jeg ser ud for dig i ånden, således skal 
jeg vise mig for mit folk i kødet." (Ethers bog 3:14 — 16.) 
Vi lærer endvidere gennem profeten, at en ånd har et 
materielt legeme. „Der findes intet immaterielt stof. Ånd 
er stof (materie), men er finere og renere og kan kun 
skelnes med renere øjne. Vi kan ikke se det. Men når 
vore legemer er lutrede, vil vi se, at alt er stof." (L. & P. 
131:7—8.) 



217 



Fødsel af sjæle 

Lige før Jesus blev født i Bethlehem, kom Herrens røst 

til Nephi og sagde: tiden er for hånden, ... og i 

morgen kommer jeg til verden." (3 Nephi 1:12 — 13.) 
Jesus Kristus viste sig i sit åndelige legeme for Jareds 
broder 2.200 år før Han „kom til verden" i et dødeligt 
legeme, som søn af Elohim og Maria, da han blev født 
som en levende sjæl. 

Sådan har det altid været. Når en moder føder et barn, 
bliver en menneskelig sjæl, en af Guds åndelige børn, 
født med et dødeligt legeme. 

Dette er svaret på Salmistens spørgsmål, „Hvad er 
mennesket?" Det har også givet anledning til de ånde- 
ligt inspirerede linier fra Shakespeare: „Hvilket mester- 
værk er ikke mennesket! Hvor ædelt i fornuft! Hvor ube- 
grænset i evner! I skikkelse og færd, hvor fuldendt og 
beundringsværdigt, i virke hvor lig en engel! I forståelse 
hvor lig Gud." Hamlet 2 akt 2 scene. Oversættelse V. 
Østerberg. 

Værdien af en sjæl er nedlagt i dets muligheder 

Skaberen har velsignet alle levende ting med frø, der kan 
frembringe deres lige. Dette er sandt hvad angår plan- 
ter, dyr og mennesker. Det er også sandt, når det 
drejer sig om Gud. Da mennesket er Hans åndelige 
børn, er det velsignet med den mulighed at blive ligesom 
Gud sin Fader. 

„. . . Nu er vi Guds børn, og det er endnu ikke åbenba- 
ret, hvad vi engang skal blive. Men vi ved, at når Han 
åbenbares, skal vi blive Ham lig, thi vi skal se Ham, som 
han er." (1 Joh. 3:2.) 

Jesus pålagde mennesket at stræbe efter dette høje 
mål, da Han sagde: „Derfor ønsker jeg, at I skal være 
fuldkomne, ligesom jeg eller jeres Fader, som er i himlen, 
er fuldkommen." (3 Nephi 12:48.) 

Frelsesplanen 

Hans hensigt er at frelse sjæle — ved at tilvejebringe 
udødelighed og evigt liv — Dette har Gud virket for fra 
begyndelsen. Hans plan om at gennemføre dette, blev 
kundgjort ved det store råd i himlen, hvor „der stod en 
iblandt dem, som var Gud lig, og han sagde til dem, der 
var hos Ham: „Vi vil gå ned, thi der er rum der, og vi 
vil tage af disse materialer og danne en jord, hvorpå 
disse kan bo, og vi vil prøve dem hermed for at se, om 
de vil gøre alt, hvad Herren, deres Gud, vil befale dem. 
Og de, der består deres første prøvestand, skal gives 
mere, og de, der består deres anden prøvestand, skal 
tildeles herlighed over deres hoveder i al evighed." 
(Abraham 3:24—26.) 

At vi nu er menneskelige sjæle er bevis på, at vi holdt 
vor første prøvestand, og vi har fået løfte om senere at 
kunne opnå udødelighed. Men vi kan ikke være sikre 
på den frelse, som profeten Joseph har fremlagt for 
Hjælpeforeningens kvinder. I vor søgen efter denne 
frelse, er vi nu stillet overfor den største udfordring, vi 
nogensinde er blevet stillet overfor, eller som vi vil blive 
stillet overfor, at holde vor anden prøvestand. Dette ud- 
fordrer os til at gøre alt, hvad Herren, vor Gud, har be- 



falet os. Har vi fremgang, skal vi modtage Herlighed . . . 
over vore hoveder for evigt. „Vi skal blive fuldkomne, 
ligesom Jesus og vor Fader i himlen er fuldkomne." Det 
er hvad det betyder at blive frelst. (Se Matt. 5:48.) 
Hvis nogen af jer skulle spørge, hvad dette lange fore- 
drag har at gøre med vor opgave „at frelse sjæle", så 
er dette mit svar. 

Jeg har prøvet at påminde jer om, hvad en sjæl er; om 
dens høje værdi, og muligheder, hvad det betyder at 
frelse en sjæl, og hvordan en sjæl kan frelses, fordi jeg 
tror, at kundskab om disse ting er nødvendig, hvis vi vil 
være effektive i vore- anstrengelser for at hjælpe til med 
at frelse sjæle. Jeg tror, at en leder, der ønsker at lede 
en anden, må have korrekt forståelse af det ønskede 
mål. Og hvad det betyder at nå det, om hvordan man 
skal nå det, og selv være på vej mod målet. Jeg er 
overbevidst om, at det er vigtigt at have sit blik rettet 
klart og vedvarende mod disse ting, der giver een hjælp 
og ledelse. 

Det har været tanken om Zion, med håbet og forvent- 
ningen om at sikre sig en plads deri, der har opretholdt 
en retfærdig levevis gennem årene. 
Præsident Brigham Young mindede i 1850 en gruppe af 
Hellige om, at det ikke var et syn angående at drive 
kvæg over sletterne . . . hvor man kunne sidde fast i det 
ene eller andet mudderhul, mellem kvæget, eller endnu 
værre mellem mennesker. Men synet om Zion ... i dets 
skønhed og herlighed (henrykkede dem): „De så", 
sagde han, „Zions skønhed og herlighed, så de var rede 
til at møde prøvelser, sorger og skuffelser her i dette liv, 
at overvinde dem og være beredte til at glæde sig over 
Guds herlighed, som det var blevet åbenbaret for dem." 
Paulus belærte Hebræerne om, at selv Frelseren på 
lignende måde var trofast mod sit kald. Han fortæller 
det på denne måde: „Mens vi retter vort blik mod Je- 
sus, troens banebryder og fuldender, som for at få den 
glæde, der ventede Ham, udholdt korset" . . . (Hebr. 
12:2.) 

Vi elsker og ærer vore yndlingssange, fordi de opbygger 
vore tanker og beslutninger mod de herlige belønninger 
for et retfærdigt liv. 

Frygt ej, jeg er med dig vær kun ved godt mod! 

Thi jeg er din Gud og vil være dig god; 

Ja, styrke dig, hjælpe dig, give dig ånd, 

Opholde dig ved min almægtige hånd. 
og en anden: 

Om hytten på vor rejse brydes ned- 

Salig dag, alt er vel! 

Endt er da al vor trængsel og ufred, 

og hos Gud bor vor sjæl. 
Så derfor gentager jeg — en absolut forudsætning for 
at kunne frelse sjæle, er en levende forståelse af, hvad 
en sjæl er, hvad det betyder at frelse den, og hvordan 

man bliver frelst, lad os derfor: (Gemme) det i (vore) 

hjerter og (lade) evighedens alvor hvile over (vort) sind." 
(L. & P. 43:34.) 

Hvis vi arbejder på den måde, skal vi ikke blot tænke 
på at frelse vor egen sjæl, men vi kan da gå videre og 
opmuntre dem, vi er kaldet til at arbejde iblandt, at 



218 



stræbe efter at frelse såvel deres sjæle som vor egen. 
Gør vi det, lad os da huske på, at selv om Kirken har 
ansvaret for at bringe budskabet om frelse til hele ver- 
den, gav profeten Hjælpeforeningen et mere begrænset 
virkeområde. Han sagde til dem: 

„Lad jeres anstrengelser mest være henvendt til dem 
omkring jer, og i jeres egen omgangskreds, så vidt jeres 
kundskab rækker, det vil spredes over hele verden, men 
jeres virkefelt skulle være i jeres bekendtskabskreds og 
i særdeleshed blandt Hjælpeforeningens medlemmer. 
Vi ved, at profeten særlig tænkte på at henregne ægte- 
mændene til „kredsen af bekendte", fordi han sagde: 
„Lad denne forening lære kvinderne, hvordan de skal 
omgås deres mænd, at vise dem mildhed og hengiven- 
hed. Når en mand har bekymringer, når han er rådvild 
på grund af bekymringer og vanskeligheder, at han så 
kan møde et smil i stedet for bebrejdelser eller knurren 
— hvis han bliver mødt med mildhed, vil det trøste hans 
sjæl og mildne hans følelser; når sindet er nedtrykt, 
trænger det til trøst og venlighed. 



„Din egen bekendtskabskreds omfatter også dine børn, 
børnebørn og andre familiemedlemmer. Angående vore 
pligter på dette område, føler jeg, at der er meget, vi 
kan gøre på mange områder. F. eks. hvor der er udear- 
bejdende mødre og på vore familiehjemmeaftener. 
Jeg hørte fornylig om en Primary, hvor nogle af børnene 
var uvillige til at komme, fordi deres udearbejdende 
mødre ikke var hjemme. 

Hjælpeforeningens kvinder, der forstår og påskønner, 
hvad vi her har sagt angående at frelse sjæle og den 
indflydelse deres fravær fra hjemmet har på børnene, 
vil ikke forlade deres hjem, hvis der ikke foreligger de 
mest tvingende grunde. På intet andet sted i deres store 
arbejde kan Hjælpeforeningens kvinder gøre mere for at 
frelse sjæle end at opmuntre sig selv og alle andre kvin- 
der i Kirken, at indpode i deres børns sind og hjerter 
ønsket om at tjene Herren, at prise Hans navn og at lære 
Herrens veje gennem deres forældre. At dette må være 
vort mål og vor stræben, beder jeg om i Jesu Kristi 
navn. Amen. O 



Bryllupper: 
Kobenhavn Gren: 

Den 7. februar viedes i København broder Per 

Svendsen og søster Jenny Madsen. Stjernen 

ønsker hjertelig til lykke! 

Aarhus: 

Den 21. februar viedes i Aarhus broder John 

Christensen og søster Bodil H. Nielsen. Stjernen 

ønsker hjertelig til lykke! 



Dødsfald i Amerika 

Fra Amerika har vi fået den sørgelige med- 
delelse, at tidligere missionær, Woodrow Ras- 
mussen, som blev afløst fra sin mission i Dan- 
mark i august 1967, er død efter få måneders 
sygdom den 28. august 1969. 
Hans forældre beder os overbringe søskende i 
Danmark de kærligste hilsener med en tak for 
den venlighed og godhed, der blev vist deres 
søn under hans mission i Danmark. 
Stjernen udtaler et: Æret være Woodrow Ras- 
mussens minde! 



Fødselsdage: 

Vi siger til lykke til følgende søskende: 

Nielsine Kristine Nielsen, Odense, 75 år den 

7. juli. 

Margarete Secher, Kolding, 65 år den 12. juli. 

Otto Alfred Sigvard Simonsen, Aalborg, 75 år 

den 16. juli. 

Martha Kjergaard, Løgstør, 80 år den 19. juli. 

Helga Madsen, Odense, 65 år den 25. juli. 



Dødsfald: 
Kobenhavn Gren: 

Den 3. marts døde broder Arthur Constantin 
Charles Holmquist efter en automobilulykke, 
knap 81 år gammel. Æret være broder Holm- 
quists minde! 
Odense: 

Den 4. december 1969 døde broder Peter Hel- 
berg, 68 år gammel. Æret være broder Helbergs 
minde! 



DÅB 

København Gren: 16. januar: 
Bangta May Satterfield, døbt af ældste Leland 
Rasmussen, håndspålæggelse ved ældste Ken- 
neth Robinson. 
24. januar: 

Richard Edward Purkhardt, døbt af ældste Gary 
Lassen, håndspålæggelse ved samme. 
1. februar: 

Walther Severin Thulstrup, døbt af ældste David 
K. Kemp, håndspålæggelse ved broder Ole P. 
Petersen. 

Viborg: 7. februar: 

John Hougaard Olesen, døbt af ældste Royal 
Meservy, håndspålæggelse ved ældste Larry 
Gardner. 

Vivian Rysgaard Olesen, døbt af ældste Larry 
Gardner, håndspålæggelse ved ældste Royal 
Meservy. 

Silkeborg: 19. februar: 

Flemming Bræmdal, døbt af ældste Mark Millett, 
håndspålæggelse ved ældste Brent McEuen. 
København Nordre Gren: 20. februar: 
Karin Inger Damgaard, døbt af ældste David 
Kemp, håndspålæggelse ved ældste Thomas 
Hughes. 
28. februar: 

Erik Bernskov, døbt af broder Frode Bernskov, 
håndspålæggelse ved broder Hans Billeskov 
Jansen. 

Esbjerg: 7. marts: 

Elna Villy Christa Jørgensen, døbt af ældste 
Lyle Nielsen, håndspålæggelse ved ældste Dar- 
rell Benson. 

Nordsjælland Gren: 28. februar: 
Elisabeth Dietz-Pedersen, døbt af ældste Gleen 
Parry, håndspålæggelse ved ældste Charles 
Hagler. 

Niels Henrik Jakobsen, døbt af broder Arne 
Jakobsen, håndspålæggelse ved samme. 
Åbenrå-Sønderborg: 7. marts: 
Niels Jessen Kristensen, døbt af ældste Daniel 
Chadwell, håndspålæggelse ved åldste David 
Bird. 

Gitta Eline Kristensen, døbt af ældste Reed 
Wallentine, håndspålæggelse ved ældste Daniel 
Chadwell. 

Allan Ib Kristensen, døbt af ældste David Bird, 
håndspålæggelse ved ældste David Lewis. 



Velsignelser: 

Sønderborg: 1. juni 1969: 

Bent Martin Iversen og Inger Kristine Frimagda 

Iversens datter, Sabine Anette Iversen, velsignet 

af ældste Charles S. Hagler. 

Odense: 1. marts: 

Søren Larsen og Anna Andersen Larsens søn, 

Claus Jepsen Larsen, velsignet af broder Charles 

Larsen. 

Århus: 8. marts: 

Jørn Holm Bendtsen og Randi Borge Bendtsens 

datter, Rikke Bendtsen, velsignet af sin fader. 



Guds 
herlighed 

er 
intelligens. 

Joseph Smith 



219 



^sH 



fe.- 



i n 



n 



Fra Missionens Præsidentskab 




Kirken går fremad i Danmark 

Kære søskende! 

Endnu hurtigere end vi kan forestille os det, går Kir- 
ken fremad over hele verden, og her i Danmark sker 
der store ting endnu hurtigere end vi kan holde trit 
med. Vi kører med „lyntog" og på hovedlinien — 
spring på! 

I juni fejrede vi missionens 120 års jubilæum i kirken 
på Maglegårds alle, og søskende fra hele Danmark 
var tilstede tilligemed hundreder af undersøgere og 
venner her fra Sjælland. Festen om lørdagen den 13. 
blev overværet af den største forsamling i den danske 
mormonhistorie. En kæmpemæssig kage i tre lag var 
lavet, og 120 lys blev tændt til minde om fødsels- 
dagen. Men foruden dette var en af Kirkens General- 
autoriteter, præsident S. Dilworth Young, her for at 
indvie kirken den næste dag. 

De hellige var glade og lykkelige, og de og deres 
venner og undersøgere havde en dejlig aften. Både 
unge og gamle frydede sig, og det blev en dag, som 
længe vil mindes. Festsalen og forhallen var mødeste- 
der for gamle venner, og nye venner stod i forundring 
over et så lykkeligt folk, og vi havde grund til at 
glæde os. 

Efter mange års slid og ofre er denne kirkebygning, 
et vidunderligt landmærke, et Guds hus, betalt og er 
gældfrit, takket være alle de hellige på Sjælland, som 
har hjulpet med deres tid og deres penge. 
Nu er den vores. 



Vore indvielsesmøder vil længe mindes, især det 
løfte, som præsident Young gav de danske hellige, 
hvis de ville vie deres liv til Kirken og efterleve Evan- 
geliet. Præsident Young nedbad sine velsignelser 
over alle, som ville efterleve Evangeliet. 
Efter denne begivenhed påbegyndte præsident Young 
og præsident Pehrson sammen med deres hustruer en 
rejse fra Sjælland til Fyn, derfra til Jylland, fra Søn- 
derborg til Skagen, fra Esbjerg til Tønder, besøgte 
søskende, interviewede missionærer, holdt møder, 
både for medlemmer og undersøgere, og mange lyt- 
tede og blev døbt. De hellige blev foryngede og ån- 
deligt opbygget. Dagene var blot alt for korte. 
Så kom den store Festinord — 500 dejlige, rene, vid- 
underlige unge mennesker fra Norge, Sverige og Dan- 
mark stævnede mod Aalborg, hvor de blev i fem dage, 
og folk i Aalborg vil aldrig glemme dem, således som 
de legede, dansede, sang og konkurrerede i forskel- 
lige sportsgrene med en vidunderlig ånd. 
Og om søndagen, den sidste dag, blev der holdt et 
stort møde. Præsident Young og præsident Pehrson 
talte til Præstedømmet, søster Young og søster Pehr- 
son til de unge piger. Alle rejste hjem med fornyede 
ønsker om at efterleve Evangeliet. 
Tak til G.U.F. — jeg vil ikke nævne navne, fordi der 
var så mange, som overgik sig selv. Gud velsigne jer 
alle. Vi sagde farvel til præsident og søster Young, 
til præsident og søster Johnson, præsident og søster 
Spencer og broder og søster Karl Lagerberg og til alle 
de dejlige unge mennesker — det var en stor succes. 
Lige i rette tid til Rebildfesten den 4. juli, hvor broder 
George Romney, en af vore egne og medlem af præ- 
sident Nixons regering, skulle være hovedtaleren. Vi 
var så glade for at få anledning til at overvære den. 
Og B.U.Y.-danserne var højdepunktet ved Rebildfesten 
og stjal hele billedet. Derefter dansede de overalt i 
Jylland, på Fyn og på Sjælland. 

Spring derfor på lyntoget og bliv på hovedlinjen. Kir- 
ken går fremad i Danmark og endnu vidunderligere 
ting vil ske. Gør dit eget liv lykkeligt og hensigts- 
mæssigt ved at efterleve Evangeliet. Nyd i fulde drag 
de velsignelser, som venter dig og din familie. 
Jeg elsker jer og trænger så hårdt til jer og er så stolt 
af jer allesammen. 

Paul L. Pehrson, 
missionspræsident 



220 




Indvielse af kirkebygning 



Søndag den 14. juni, på 120 års dagen 
for de første missionærers ankomst til 
Danmark, indviedes kirkebygningen på 
Maglegårds alle i Søborg ved Køben- 
havn af ældste S. Dilworth Young af De 
Halvfjerds' Første Råd ved en storslået 



højtidelighed i overværelse af søskende, 
missionærer og venner fra hele missio- 
nen. 

Udførligt referat af begivenheden vil følge 
i et senere nummer af Stjernen. 




Missionærankomster 

Følgende missionærer er ankommet til 

den danske mission: 

17. april: 

Thorvald H. Jensen og Anna Jensen fra 

Watsonville, California, beskikket til at 
arbejde i Kolding. 



Bryllup: 

Amager: 

Den 1 3. februar viedes broder Jens Tage 
Nørregaard Jensen og søster Gunnel Hall- 
strum. Stjernen ønsker hjertelig til lykke! 



Dødsfald: 

Aarhus: 

Den 9. marts døde broder Peter Chri- 
stensen Trust, 85 år gammel. Æret være 
broder Trusts minde! 



Til lykke! 

Vi siger til lykke til broder og søster 
Henry Haupt med deres nyåbnede for- 
retning i Odense, og beder Gud velsigne 
dem i deres arbejde i fremtiden. 



Missionærafløsninger 

Den 27. april er følgende missionærer 
blevet hæderlig afløst fra deres arbejde i 
den danske mission: 
Elvin J. Thomsen fra Salt Lake City, Utah, 
efter sidst at have arbejdet i København. 
Ross W. Andersen fra Trenton, Utah, efter 
sidst at have arbejdet i Århus. 




Ny bogtrykker på missionskontoret 

Den 16. marts er ældste Dallis Newell 
Massey blevet kaldet som bogtrykker på 
missionskontoret. 

Ældste Massey er født den 29. novem- 
ber 1949 i Vernal, Utah, som søn af Dal- 
lis og Mildred Massey. Han kom til Dan- 
mark den 15. august 1969 og har arbejdet 
i Holbæk, Tåstrup og København, indtil 
han blev kaldet til sit nuværende arbejde. 
Vi beder Gud velsigne ældste Massey i 
det nye kald, der nu er pålagt ham! 




Indvielse i Viborg 



Lørdag den 11. april indviedes i Viborg 
en kirkesal, beliggende Ibsgade 41. 
Søskende og missionærer i Viborg har 
anvendt ialt 564 frivillige arbejdstimer på 
istandsættelsen af lokalerne, så de nu 
fremtræder som lyse, venlige og tiltalende 
mødesteder for Kirkens medlemmer og 
venner. 

Indvielsen, som blev foretaget af præ- 
sident Verner Buur, blev overværet af 



70 medlemmer, venner og missionærer. 
Den dejlige fest var under ledelse af 
broder Gert Roesen, som er præside- 
rende ældste for Viborg Gren, og var 
under præsidium af missionspræsident 
Paul L. Pehrson. 

Billederne viser et udsnit af forsamlingen 
samt missionspræsident Pehrson på taler- 
stolen, flankeret af broder og søster Roe- 
sen og broder og søster Olsen. 




Dåb: 
Esbjerg: 

7. marts: 

Elna Villy Jørgensen, døbt af ældste Ja- 
mes Nielsen, håndspålæggelse ved æld- 
ste Darrell Benson. 
1 1 . april: 

Svend Aage Eskildsen, døbt af ældste 
Lynn Palmer, håndspålæggelse ved æld- 
ste Donald Hartman. 
Jørgen Frederiksen, døbt af ældste Randy 
Olsen, håndspålæggelse ved ældste Do- 
nald Hartman. 
Slagelse: 
16. marts: 

Sirkka Liisa Folkersen, døbt af ældste 
Glen Jensen, håndspålæggelse ved æld- 
ste Alan Petersen. 
Amager: 

21. marts: 

Berit Groth, døbt af ældste Mark Robin- 
son, håndspålæggelse ved samme. 
28. marts: 

Elmer Clausen, døbt af broder Aage Pe- 
dersen, håndspålæggelse ved ældste 
Charles Adams. 
Aalborg: 
4. april: 

Ina Andersen Bach, døbt af ældste Dana 
Green, håndspålæggelse ved ældste Ri- 
chard Andersen. 
Skive: 
18. april: 

Stig Haack Pedersen, døbt af ældste 
Larry Gardner, håndspålæggelse ved 
ældste Darrell Benson. 
Kirsten Nielsen, døbt af ældste Tom Cran- 
dall, håndspålæggelse ved ældste John 
Houston. 
København Nordre Gren: 

22. marts: 

Kai Lauritz Møller, døbt af broder Mogens 
Andersen, håndspålæggelse ved broder 
Finn Nielsen. 
Fredericia: 
14. marts: 

Else Petersen, døbt af ældste Ivan Jen- 
sen, håndspålæggelse ved samme. 
Frederikshavn: 

1. april: 

Karen Olsson, døbt af ældste Paul Mickei- 
sen, håndspålæggelse ved ældste Craig 
Lewis. 
Odense: 

2. april: 

Thomas Clifford Tennis, døbt af ældste 
Michael Elison, håndspålæggelse ved mis- 
sionspræsident Paul L. Pehrson. 
25. april: 

Michael Solbjerg Nielsen, døbt af bro- 
der Edmund Nielsen, håndspålæggelse 
ved ældste Keith Andersen. 
Karin Johansen, døbt af broder Paul An- 
dersen, håndspålæggelse ved ældste 
Thomas Schiffgen. 



222 



Fødselsdage: 

Vi siger til lykke til følgende søskende: 
Jens August Oscar Petersen, Randers, 
75 år den 1 . august. 

Johanne Cathrine Petersen, Aarhus, 85 år 
den 9. august. 

Kristine Sørensen, Provstevej 1 1 A, Kø- 
benhavn, 85 år den 9. august. 
Gerda Møller Nielsen, Nansensgade 1, 
København, 75 år den 10. august. 
Karen Marie Larsen, Skive, 80 år den 
1 1 . august. 

Richard Harald Petrus Isaksen, Aarhus, 
70 år den 13. august. 
Thora Carla Marie Larsen, Odense, 65 
år den 15. august. 

Martha Hansigne Marie Rasmussen, Kø- 
benhavn, 70 år den 15. august. 
Jens Johnsen Charles Nielsen, Aarhus, 
65 år den 16. august. 
Ane Nielsine Toft, København, 85 år den 
20. august. 

Hilma Marie Jakholm Larsen, Nykøbing 
F., 80 år den 21. august. 
Severinus Valdemar Nielsen, Aalborg, 75 
år den 30. august. 

Elna Augusta Tranholm, Aalborg, 75 år 
den 31 . august. 

Elna Rigmor Regitze Vilhelmine Jørgen- 
sen, København, 60 år den 31 . august. 
Olga Josepha Seraphia Sørensen, Oden- 
se, 85 år den 6. august. 



Ordinationer: 

Aalborg: 

15. februar: 

Jens Petersen ordineret til diakon af æld- 
ste Richard Andersen. 
Frederikshavn: 
8. marts: 

John Hansen ordineret til diakon af bro- 
der Elvin Kristensen. 

Orla John Larsen ordineret til ældste af 
broder Jens Larsen. 
Esbjerg: 
22. februar: 

Bjarne Schmidt ordineret til præst af bro- 
der Aage Hansen. 

Erik Kjærgård ordineret til præst af bro- 
der Carl-Johan Grabe. 
Bent Danielsen Jensen ordineret til lærer 
af broder Aage Hansen. 
29. marts: 

Bent Jensen ordineret til præst af broder 
Arne Pedersen. 

Arne Hansen ordineret til lærer af broder 
Knud Holmboe. 



19. april: 

Jan Pedersen ordineret til diakon af bro- 
der Arne Pedersen. 
København Gren: 
22. februar: 



Amager: 

22. marts: 

Aage Brodersen ordineret til diakon af 

broder Flemming Eliasen. 

København Nordre Gren: 



Hans Christiansen ordineret til lærer af 5. april: 

broder Bent Jørgensen. Steffen Jensen ordineret til præst af bro- 
Sønderborg: der Hans Billeskov Jansen. 
29. marts: 12. april: 

Bent Iversen ordineret til præst af bro- Jørgen Damø ordineret til præst af bro- 
der Aage Pedersen. der Orla Rasmussen. 



KAN MAN SE DET? 



Der er ikke nogen mening i at anvende illustrationsmate- 
riale i en klasse, hvis det ikke kan ses af dem, der sidder 
på den bageste række. 

Ved du, hvor høje bogstaverne på en plakat skal være, for 

at være letlæselige i en given afstand? 

Eller hvor stor skriften på en tavle skal være for at hele 

klassen kan læse den? 

I hvor lang afstand kan man læse landenes navne på et 

landkort? 

At kunne se det opstillede materiale afhænger af to ting: 

1. LETLÆSELIGHED - bogstaverne skal være store nok, 
tydeligt formede og skrevet med en kontrastfarve i for- 
hold til baggrunden. 

2. BELYSNINGSFORHOLD - materialet skal være pas- 
sende oplyst uden at blænde eller kaste lyset tilbage. 
Følgende tabeller viser de mindste tegn eller bog- 
staver, der er letlæselige på den anførte afstand: 

Minimumstørrelse 



på tegn eller bogstaver 
0,63 cm 
1,27 cm 
1,9 cm 
2,54 cm 
4 cm 
5,08 cm 
8,25 cm 
10,16 cm 



ragtningsa 


fstand 


2,5 m 




5 m 




7,5 m 




10 m 




16 m 




20 m 




32 m 




40 m 




- John A. 


Peart. 



Hvis vi støtter det onde? 

af RICARD L. EVANS. 

Med voksende bekymring for de dalende standarder for 
moral og anstændighed kommer spørgsmålet, hvad kan der 
gøres ved det? Skal vi blot resigneret sidde med hænderne 
i skødet, som om vi overværede forløbet af et skuespil, 
eller er der noget, vi kan gøre for at ændre udviklingen? En lovende 
side af det er den voksende beslutsomhed fra mange ansvarsbevidste 
mennesker, offentlig og privat, for at sætte en grænse mod løsagtighed 
og lovløshed. Men på mange måder er der stadig ligegyldighed eller 
modløshed overfor at ændre forholdene. Så det synes at være på tide 
at erkende nogle meget simple kendsgerninger. En af årsagerne til at 
det onde er muligt, er, at det er gjort til en god forretning. En anden 
kendsgerning, vi er måske imod det i princippet, men støtter det allige- 
vel, og gør det derfor muligt, således at det er økonomisk fordelagtigt. 
Dette gælder enhver form for ondt, der bliver tilbudt offentligheden 
som en salgsvare. Hvis vi støtter eller deltager i hvadsomhelst der ikke 
er godt for mennesker, hjælper vi med til at udbrede det og dermed til 
at gøre det lønnende. Hvis vi, ligemeget af hvilken grund, køber eller 
fremstiller nogle af de liderlige, pornografiske frembringelser i billeder 
eller som læsestof, hjælper vi med til at det onde lønner sig. Hvis vi 
overværer et utugtigt, råt eller umoralsk skuespil, ligegyldigt med hvil- 
ken hensigt det bliver fremvist eller skabt, hvis vi bruger vore penge 
for at se noget sjofelt og umoralsk, så kompromitterer vi ikke alene os 
selv og degraderer os selv, men vi hjælper også med til at fremme og 
udbrede den slags værker, ved at gøre dem til en god forretning. Det 
onde er begærligt og bliver udført af mange for at tjene penge. Vi 
burde altid huske på, at jo mere indbringende det onde er, jo stærkere 
er det, og desmere udbredt vil det blive. Det onde vil gå lige netop så 
langt, som vi tillader det. Hvis vi støtter og opmuntrer det, vil det brede 
sig over alle grænser. Men vi kan personligt spille en vigtig rolle ved 
ikke at støtte det, ikke at købe eller tjene penge på nogensomhelst 
form for ondt eller dårlig moral. Hvis der er noget, der ikke er godt for 
mennesker, så nytter det ikke, hvor lønnende eller populær eller ud- 
bredt, det er. Vi burde holde os fra det. o